Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som gjorde mere Indtryk af en Invasion fra Forstæderne end en
Udvidelse af Christian IV’s regelrette By. Med disse Krinkelkroge
maatte man siden trækkes i over 100 Aar.
Ikke stort bedre gik det med Bebyggelsen ved Torvet, hvor der
dog blev taget noget Hensyn til en rimelig Regulering. Ogsaa her
var Husene lave og ubetydelige, og der hengik Aarrækkcr, inden
Nordsiden blev helt bebygget. Pladsen Iaa nemlig i en Udkant af
Byen, og der var ikke noget Liv i dens Torvhandel. Heri skede
der heller ikke nogen væsentlig Forandring før i sidste Halvdel af
forrige Aarhundrede, da Christiania under Kommunikationsmidlernes
hurtige Vekst udviklede sig til en stor By.
For 60 Aar siden var Torvet endnu en uanselig og til
Hverdags ialfald udenfor Torvtiden lidet befærdet Plads, som paa
3 Sider var indrammet af en- og to-etages Huse. Paa den fjerde
Side laa Kirken med sit lave Taarn. 1 Nordost grænsede Torvet
nær op til aabne Marker, der strakte sig lige op til Akerselven, idet
der dengang mellem Mollergaden og Baggaardene til Storgaden ikke
fandtes anden Bebyggelse end nogle faa spredte Smaahuse.
Torvgaden, som nu er en af Byens allervigtigste Færdselsaarer. blev
forst brudt igjennem til Youngsgaden i 1846 og helt oparbeidet til
Hausmannsgaden i 18(50. Brolægningen paa Torvet bestod af smaa
runde Kampestene, saaledes som den endnu kan lindes i Vaterlands
Afkroge, og Pladsen blev svagt oplyst af Oljelygter. som med lange
Mellemrum stod fæstet paa Husvæggene ved Stativer. I 1848 tændtes
imidlertid de første Gaslygter, og midt paa Pladsen bekostede den
engelske Entreprenør for Gasverket Mr. Malam opsat en stor Urannet
Gaslygtepæl med 5 Lygter, efter Indskriften paa Fodstykke! kaldet
Fiat lux. Denne vakte stor Opsigt. Naar den blev tændt om
Aftenen, spadserede Byens Borgere langs Torvets fire Sider og
glædede sig over den herlige Opfindelse.1
Af gamle Bygninger ved Torvet er der nu ingen tilbage undtagen
den ombyggede Hjornegaard ved Grændsen, kaldet „Stortorvets
Gjestgiveri". Af de forsvundne Bygninger var der to. som havde
nogen Betydning for det offentlige Liv: Postgaarden, som laa,
hvor Glasmagasinet nu ligger, og til hvis Kontor man kom ind
ad en høi Stcntrap, som sprang langt ud paa F’ortauget, samt den
! Fiat lux staar nu paa Nytorvet. Den borttoses i 1880 fra Stortorvet for at
Sive Plads for den Bronsestatue af Christian IV, som nu optager dettes Midtparti.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
