Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
VOR FRELSERS KIRKE OG STORTORVET
..Embedsmændene og de konditionerede Familier i en temmelig vid Omkreds,
saavel i By som paa Landet, strømmede ti! Markedet, dels fordi de paa den Tid
Opsatte sine Forretninger til Markedet, dels fordi de vare visse paa at træffe
mange Bekjendte, som de ikke saa det hele Aar om.
Christiania opbod ogsaa alt for at gjorc Markedet tiltrækkende. De formuende
Handelsmænd inviterede enhver Fremmed, som kom til Byen og i mindste Alaade
stod i Forbindelse nted dem. Olfentlige Baller foranstaltedes i Thoms’s dengang
berømte Sal, der vel ikke vilde tilfredsstille den nuværende Elites kræsne Smag,
men hvori man da glædede sig af Hjertet, dandsede af Lyst og ikke spurgte den
parisiske Mode tilraads, ont man skulde være glad eller ikke . . . Christiania havde
da intet offentligt Theater, . . men det havde et privat Selskab, der gav
dramatiske Forestillinger, ofte til en Fuldkommenhed, som man nu forgjæves soger i
Thalias Tempel.1*
Men ogsaa ude paa selve Markedspladsen var der megen Moro
baade for Store og Smaa. Skolerne havde Ferie, og selv
Højesterets Sessioner blev regelmæssig suspenderet i Markedsugen efter
Anmodning af Advokaterne, som ønskede at være ledige i disse
Dage for at kunne modtage udenbys Kunder.’
Alle var dengang med paa at „gaa Markedsgang", som det hedte.
For det finere Publikums vedkommende bestod dette væsentlig i at
spadsere i Flok og Følge op og ned mellem Boderne paa Stortorvet
for at se paa Folkelivet og spise Sukkertøi. Men Ungdommen og
Folkets brede Lag holdt vel saa meget til paa de andre Torvpladse,
hvor der var Karuseller, Menagerier. Akrobater, Dansemoro og
andre Fornøjelser. Det var desuden tilladt paa Markedspladsen at
spille visse Slags Hasard, navnlig 2 norske Afarter af Roulette,
kaldet „Rosa" og „Lire".
1 anden Halvdel af forrige Aarhundrede begyndte Christiania
Marked at tabe meget af sin Betydning for Forretningslivet. Det
blev undergravet af Jernbanene og Telegrafen, og
Kommunikationsmidlernes Udvidelse og Forbedring gjorde det tilslut ganske
overflødig. I Aaret 1899 blev det ophævet, undtagen som Hestemarked.
1 En livlig Skildring af Markedslivet i IS i ti tindes i Personalhist. Tidsskr., 5te
Række I S. 217 219.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
