Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
heden i Christiania var forholdsvis ganske betydelig, idet de
allerfleste Chrisiianiaskibc efter Datidens Omstændigheder var store og
beregnet paa længere Fart. Den gjennemsnitlige Drægtighed af de
der hjemmehørende Fartøier var nemlig 12! Læster, og 23 hørte
til de egentlige „Skibe“ paa 50 Læster og derover. Omtrent
samtidig (1699) havde Bergen 125 Fartøier paa tilsammen 8933 Læster,
men Størstedelen var mindre Fartøier, saa Gjennemsnitsdrægtigheden
kun udgjorde 71 Læster. Kjøbenhavns Koffardiflaade talte lidt
senere (i 1704) 208 Fartøier, men ogsaa her bestod den langt
overveiende Del af Kreierter, Jagter og andre Srnaaskuder, og kun 51
var egentlige „Skibe".
Blandt Christianiafartøierne fandtes i 1696 4 Defensionsskibe:
„Christiania", „Engelen Gabriel", „Den norske Björn" og „St.
Johannes", med en gjennemsnitlig Drægtighed af 256 Læster. Af
andre storre Skibe paa 150 232 Læster kan nævnes: „Pelikanen",
„Kongen af Danmark", „De Falch van Paradies", „Den hvide
Vindhund", „De Roos van Christiania", „De to Gyldenløver",
„Hvide-bjørn", „Stadt Christiania", „Slottet Aggershuus", „Catharina",
„Gideon" og „Emanuel".
Størsteparten af Christianiaskibene var imidlertid af udenlandsk
Bygning og kunde af den Grund, naar Navigationsakten strengt
befulgtes, ikke bruges til at udføre norsk Trælast til England. Det
storste af dem alle. „Christiania", var dog af indenlandsk Oprindelse,
idet det var bygget i Sandviken i 1694 af en engelsk Skibsbygmester,
Joseph Harley, og engelske Skibstømmermænd. Det førte 30
Kanoner og havde en Drægtighed af 305 Læster, efter den Tids
Forhold en meget betydelig Størrelse, der viser sterk Fremgang i det
hjemlige Skibsrederi siden Aarhundredets Begyndelse, da det største
Osloskib „St. Oluf", inaalte 100 Læster.
Byens største Skibsredere var i 1696 Statholder Gyldenløves
Halvbroder, Brigadier, senere Generalløjtnant og kommanderende General
i Norge Casp. Herman Hausmann, „Sekretær", senere
Admiralitets-raad Tresclioiv, Justitsraad, siden Ftatsraad Jørgen Wiggers,
Over-hofretsassessor Anders Simonsens Arvinger, forhenværende Foged
Peder Iversen (Rosenberg), Justitsraad Toldforpagter Gjord
Andersen, Raadmand Peder P. Muller (paa Ljan), den senere
Kommerce-raad Paul Petersen Vogt og Toldskriver Jørgen Poulsen (Lier af
Fossesholm). Alle disse Entbedsmænd eller Standspersoner var saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
