- Project Runeberg -  Gamle Christiania-Billeder / Ny Udgave med omkring 250 billeder og karter, samt flereBilag i Farve- og Tontryk /
174

(1893) [MARC] Author: Alf Collett
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sig ud af Bjørviken. Et Bar Dage senere opgav dog Carl XII
Beleiringen og forlod Christiania.

Ved Krigens Slutning havde Byen mistei næsten hele sin
Han-delsfluado. Flere Skibe var kapret af Ficndcn. nogle var forlist,
andre var „oplagt til Forraadnelse", og endel var paa Grund af de
vanskelige Forhold solgt til Udlandet. Atter var det kommet dertil,
at engelske og hollandske Fartøier spillede Mester paa Havnen, og
de Kjøbmænd, som efter Krigens Ophør havde Raad til at lægge
sig til Skibsparter, kjøbte af Hensyn til Navigationsakten helst
Parter i engelske Skibe. Udviklingen af Byens egen Flaade var
dermed stanset for lange Tider.

I 1735 udgjorde den i Christiania hjemmehørende Tonnage kun
en Tiendedel af, hvad den havde været 40 Aar i Forveien, nemlig
bare 436 Læster, fordelt paa 10 Fartøier, som alle var under 100
Læster. En stor Hindring for Skibsrederiets Opkomst laa deri, at
vore Skibe ved Navigationsakten var stillet meget ugunstigere i
Farten paa England, end de britiske Skibe i Farten paa Norge. En
anden Hindring laa i det for Norge yderst uheldige danske
Korn-monopol, som i de Aarrækker, hvori det var gjældende, virkede
meget trykkende paa vort Skibsfart paa Østersøen.’ Christianias
Kjøbmænd søgte flere Gange at faa rettet paa disse uheldige
Forhold, men forgjæves.

Ved Midten af Aarhundrede! begyndte dog Tilstanden at bedre
sig, og ved den Tid biev det almindelig at holde Skibsfarten paa
Christiania gaaende ud over Høstmaanederne. Toldindtægterne
steg, og Trælasthandelen foregik atter for en stor Del i norske
Skibe, fornemmelig fra Arendal, Larvik og Tønsberg. De største
var dog fremdeles engelske, i 1751 ankom til Christiania 409
Far-loier paa lidi over 19000 Læster.

Ogsaa Byens egen Handelsflaade begyndte nu saa smaat al vokse
og talte i 1766 21 Skibe, hvoraf 9 havde en Drægtighed af over
100 Læster. Men først i 1790-Aarene, under Revolutionskrigene
da der kom glimrende Tider for Fragtfarten, idet der var en meget
sterk Efterspørsel efter neutrale Skibe naaedes atter den Tonnage,
som Christiania havde eiet før Udbruddet af Krigen med Carl XII.

Forbudet mod at indfore Korn fra andre Lande end Danmark til det
sonden-fieldske Norge med Undtagelse af Christiansand gjaldt rigtignok med flere
Afbrydelser fra 1735 til 1788.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:36:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/christiani/1909/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free