Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
grænsede op til Palæhaven. Fra Gaden var den skilt ved en hoi
Mur. saa den kun blev bemerket af Yderverdenen ved de Grene,
som dens Frugurær sendte ud over Murkanten. Haven med sit
tætte Løvhæng om den romantiske gamle Bygning fra vore
Tipoldeforældres Dage laa der endnu for faa Aar siden som en liden
uanet, borlgjemt Idyl, paa alle Kanter omgivet af den travle
Færdsel fra Jernbanen, Bryggerne og Toldboden. Nu er den borte,
slugt af Trafikken-
Nogen Tid efter Hidsvoldsbanens Aabning anlagdes mellem
Jernbanetorvet og Havnen (paa Glasmagasinets Tomt) den nye Havnegade,
som dog i de forste 20 Aar kun var en smal og krogel Vei, besat
med ei Par Brændevinskipper. Den blev siden udvidet ved
Ind-kjøb af den yngre Meyergaard. Til Palæbryggens Anlæg (IS55)
maatie det Hgebergske I landclshus afstaa sine Søtoniter, og senere
har Byen i Reguleringsoiemed ogsaa indkjøbt Resten af dets
derværende Eiendomme.
Ude ved Elvemundingen blev Havnen i Aarenes Lob mere og
mere tilgrundet af Sagmug og Plis, og i 1730 var Tilstanden efter
Magistratens Erklæring blevet saadan, ai „fasi ikke en Baad kan
komme op i Elven med ordinært Vande", og at Skibene ikke kunde
lægge ind til Bordtomterne og laste, men maatte bruge
Laste-pramme. Dertil kom, at Vraget af en General Hausmann tilhørende
Portugalfarer „Forgyldte Falk", der ved Christianias Besættelse af
Carl XII, som før omtalt, var brændt og sunket paa Havnen, laa
meget ubeleilig til i Farvandet. Det besluttedes da for det forsie at
sætte el Sømerke paa dette Vrag, og siden søgte man ved
Bolverker og Stenmure at regulere Elveløbet og faa Affaldet fra
Sagbrugene til at bundfælde ude paa Havnens Dyb Bolverkerne blev
for Størstedelen opført af Private, som samtidig begyndte at opfylde
Grundene indenfor for at bruge dem til Lastepladse. Særlig
virksomme i den Retning var i 1730-Aarene Trælastgrossererne Collett
& Leuch samt Kjøbmand Peder Lochstør, der boede i Vaterland
Omkring 1750 lagde Justitsraad Christian Ancher ved Opfyldinger
inderst i Bjørviken. mellem den nuværende Tomtegade og Søen,
Grunden til de Ankerske Bordtomter.
Ved Slutningen af det ISde Aarhundrede var disse Landdannelser
paa Vestsiden af Akerselven naaet næsten til den nuværende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
