Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Havnegrænse ved Jernbanebryggen og Slusen, et Sideløb fra Elven
med eri fast Forbygning ved denne for at hindre Sagmuggen fra at
lægge sig i Indrehavnen. Nedenfor Slusen laa den tidligere omtalte
Kran paa en firkantet Holme, der sluttede, hvor Nylands Verksted
nu begynder, og ovenfor den, langs Elven, havde Kjøhmand Niels
Torgersen i 1772 med kongelig Privilegium anlagt en Reberbane,
som endnu var i Drift ved Udgangen af 1876, da den for Strøgets
Regulering indkjobtes af Kommunen, hvorefter den blev nedrevet.
Bordtomterne, der strakte sig fra Elven til Lille Strandgade og
mod Nord begrænsedes af den efter dem opkaldte Tomtegade, var
gjennemskaaret af Kanaler eller saakaklte I‘irer („Ankerpiren",
„Meyerpiren" og ,,Glasmagasinpiren”), hvor Jagter og Lastepramme
kunde lægge til og indtage Planker og Bord umiddelbart fra de høie
Stabler, som laa lige op til Fartøjerne. Her var altid Liv og Røre,
saa længe Farvandet var aabent for Seiladsen, men mest dog om
Vinteren, naar Plankekjøringen og Bordstablingen foregik Da
kunde der i den travleste Tid staa Læs paa Læs i uendelige
Rækker, som ventede paa Tørn. lange bugtede Linjer af Langslæder
lige fra Bordtomterne gjennem Vaterland og Grønland op i de
Landeveie, som fra Oplandene og Brugene paa Romerike forte ned
lil Byen.
Af Livel paa Bordtomterne i en lidt senere Tid (nemlig fra
Vinteren 1806 07) giver den beromte tyske Geolog Leopold von Buch,
som opholdt sig længe i Christiania, i sin „Reise durch Norwegen
und Lappland” en livlig Skildring, som her meddeles i
Oversættelse :
„Ved Vinterens Ende er hele Tomten forvandlet til en stor By
af Bordstabler. Man forvilder sig i Mængden af Gangene og
Gaderne mellem de opsatte Planker, og Vrimmelen af bordkjørende
Bønder vedvarer her næsten uophorlig, saalænge endnu Føret
tillader deres Komme. Har de alleveret sine Bord til Opsynsmændene
(Bordskriverne), saa skriver disse dem med Kridt paa Ryggen store
Tegn og Tal, som oplyser, hvor mange Bord de har bragt, og
Stedet, hvorfra de er kommet. Det ser da ganske løierlig ud,
hvorledes Bønderne med denne originale Vexel paa Ryggen iler til
Eastehandlernes Kontorer- ude i Byen. Ethvert Ophold, enhver
anden Forretning kunde sætte Tegnene paa Frakken i Fare for at
udslettes, og da havde de mistet Beviset for sin Gjeldsfordring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
