Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men i 1860-Aarene, da der tiltrængtes mere Plads til militære
Bygninger, begyndte en ny Rasering af Voldene, der navnlig gik
ud over Partiet sondenfor Grev Wedels Plads, og i 1903 og
følgende Aar sløifedes ogsaa Bastionerne ved Vippetangen efter en
Overenskonit mellem Staten og Christiania Kommune, hvorved
Byen for I’ s Million Kroner kom i Besiddelse af hele den
Fæstningen tilhørende Strækning langs Soen fra Skippergadens
Forlængelse til Piperviken og desuden Strøget ved Bankpladsen og Grev
Wedels Plads samt en Veiforbindelse mellem Kongens Gade og
Soen over de forrige Fæstningsgrave.
2. Piperviken og Holmen.
Allerede lor Christianias Anlæg iaa der paa Pipervikens Strand
nogle i luse, hvor Fiskere, Arbeidere og Soldater af Garnisonen paa
Akershus havde Bopæl. Navnet Piperviken som Beboelsested er
ogsaa ældre end Christiania, og skriver sig muligens fra Pibere
(militære Musikanter), som engang i Tiden lier har havt Bopæl.1
F.fter 1624 tiltog Bebyggelsen paa disse Bergknauser, men uden
Plan og Orden, i stork Modsætning til Christian IV’s regelmæssige
Byanlæg paa Hoiden ligeoverfor. Bortseet fra en Smule Fattigpleie
tog Christiania sig heller ikke videre af den derværende Befolkning,
som sad i usle Kaar og nærmest regnedes til Udskud af Samfundet.
Det er betegnende, at Borgermester Ruus i sin for nævnte Strid
med Kjeld Stub omkring 1640 udtaler, at Mester Kjeld ikke maatte
anse ham for „en af dem i Vaterland eller Pibervigen". Og da der
i Aaret 1710 skulde beskikkes nye Mænd til „Prestens
Medhjælpere" (der havde at fore Opsyn med den sedelige Tilstand i
Menigheden), fandt man det tilstrækkelig at faa én saadan Medhjælper
for selve Byen og én for Vaterland, men derimod to for Piperviken,
hvor de „formedelst adskillige Forargelser høiligen behoves". Det
derværende Forlystelsessted Klingenberg, som længe havde et slet
Rygte, var et Udslag af Forstadens umoralske Tilstande.
I 1658 delte Indbyggerne i Piperviken Skjæbne med de øvrige
1 Navnet forekommer i Akershus Statsregnskaber ved Begyndelsen af det 17de
Aarhundrede. Piperviken antages at være det Sted „Gyljumk- ’, som nævnes ved
Beretningen om Haakon Haakonsnns Kampe med Ribbungernc og Slitungcrnc
(Munchs Norges Hist. 111 628 og 983’.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
