Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Piperviken stod heller ikke i umiddelbar Forbindelse med nogen
af de større Færdselsveie. Et Belte af Lokker og Haver skilte den
fra Ruseløkveien, og de nærmeste Adgange til den egentlige By
(Piperviksbakken og Sverdfegerbakken) var noksaa besværlige.
Endnu ved Begyndelsen af forrige Aarhundrede gik Soen op næsten
til Bakkegaden og fyldte omtrent hele den Grund, hvor Tordenskjolds
Plads nu ligger. Her dannede Bisietbækken et Delta i Stranden,
og længst inde, ved Gjærdet til Pastor Sverdrups (senere Griinings)
Lokke, gik fra Bakkegaden en smal Vei med en endnu smalere Bro
over Bækken hen til Prestegaden (nu Rosenkrantzgaden) og
Piperviksbakken, der var meget brattere end den nu er. Af Søgaden fandtes
dengang intet Spor, men Vandet gik op til Baggaardene i de Huse, som
laa paa Sydsiden af Pipervikens Strandgade. Mod Vest begrænsedes
derhos Bebyggelsen af „Strandleret", et sumpig og undertiden af
Søen overskyllet Strøg, som ved den nuværende Vestbanestation skilte
Forstaden fra ,,Holmen" (Akers Verksted). De Forandringer, som
Piperviksstranden senere har undergaaet, er saaledes meget betydelige.
Opfyldingen af Sogrunden øgedes ved. at Christianias
Indbyggere i stor Udstrækning styrtede Gjødselen ud der. Dette
Uvæsen blev rigtignok i 1812 forbudt af Vicestatholderen. h’redrik af
Hessen, men i 1838 betegnedes Terrænet nedenfor Piperviksbakken
fremdeles som „en ved Urenlighed ækkel og stinkende Strækning".
For at fremskynde Opfyldingen var det i 1835 endog paa Bane
at udstede en Bekjendtgjørelse om, at enhver, som vilde fylde op
paa Hadstranden ved Piperviken, kunde vente sig tiistaaet
Skattefrihed for fire Aar af det Areal, som maatte blive opfyldt, men
af denne Plan blev der dog intet, og i de følgende Aar begyndte
Opfyldingen uden nogen saadan Opmuntring at skride hurtigere frem.
I 1845 blev Stranden mellem Bakkegaden og Piperviksbakken
gjort „fremkommelig for Kjorende og Gaaende", og omtrent
samtidig paabegyndtes her et Bryggeanlæg, der fuldfortes i 1849. Men
først ved Midten af 1850-Aarene var man naaet saa langt, at der
fra Prestegaden kunde fores en Vei ned til Bryggen. Nogle Aar
derefter opførtes Midtpartiet af Pipervikskaien med det derværende
Havnebassin for Smaafartøier. Ved denne Tid opstod Søgaden, som dog,
trods sin vakre Beliggenhed ud mod Søen og Akershus, endnu i mange
Aar vedblev at fremvise en elendig Bebyggelse, væsentlig bestaaende
af Udhuse, der hørte til Bygningerne i Pipervikens Strandgade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
