Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grundstykker indkjobtes og indlemmedes i denne.
Restaurationsbygninger, Musik- og Havepaviljoner opfortes. og Anlæggene, som
blev Kommunestyrets Kjæledægge, fik i Aarenes Lob ved idelige
Forskjønnelser, tildels ved private Gaver, stadig ny Tiltrækning.
St. Hanshaugen fortjener da ogsaa i fuldeste Maa). hvad der er
ofret paa den. Der er ikke mange Hovedstæder, som i Nærheden
af Byens Centrum eier en fritliggende Terrasse med en saadan
Udsigt over den hele By og et storartet Landskab. Tidligere havde
man imidlertid ikke videre Øie for, hvad der her i den frie Natur uden
urimelige Bekostninger kunde udrettes for at glæde og forædle den
store Mængde, og de Mænd af vor Samtid, som først fik Syn for
dette og bidrog til at forvandle det nøgne Berg til et frodig
Lyst-anlæg. har gjort en Gjerning, hvoraf baade de og Byen kan være
stolte. Senere er der, som bekjendt, paa andre Høider — saaledes
paa Kampen og Korpehaugen gjort lignende Anlæg.
St. Hanshaugen og Korpehaugen (ved den øvre Del af Pilestrædet)
er nu de eneste Grundstykker af nogen storre Betydning, som
Christiania Kommune har tilbage af Byens Mark eller den Grund,
som Christian IV efter Anlægget af den nye Kjøbstad overlod dens
Borgerskab til Græsgang og Gjærdefang istedenfor de Marker, det
tidligere havde besiddet ved Oslo, men sotn det havde maattet afstaa
til Akershus Slot. Resten af Bymarken er i Tidernes Løb dels ved
ligefremme Bemægtigelser dels ved Afstaaelser af Statholderne og
Byens Autoriteter, men stik imod Bymarkens oprindelige
Bestemmelse, gaaet over i privat Eie. Kun de to nævnte Høider, hvor
der ikke var nogen dyrkbar Jord, fandt ingen det Umagen værd at
tilegne sig. Vi skal se lidt nærmere paa denne Bymarkens Historie.
Som tidligere nævnt var det Forudsætningen, at den ikke skulde
bebygges uden med Ho- og Kornlader. Den skulde være en
Al-menning for Byens Borgere, som her frit kunde slippe sine
Kreaturer paa Græs, men ikke havde Lov til at tilegne sig nogen Del
til privat Brug.
I disse Forhold skede der dog snart store Forandringer. Det
begyndte med, at Byens Magistratspersoner og andre mere
formanende Indbyggere, i Regelen efter Bevilgning af Kongen, fik overladt
bestemte Grundstykker af Bymarken, naturligvis de bedste og
nær-mestliggende, som de da lod indhegne og dyrke, og som kaldtes
Lokker, et Ord, der allerede har været i Brug i det gamle Oslo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
