Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS MAKK OG BYLØKKERNE
De misfornøjede Borgere gav sig imidlertid ikke tilfreds med
dette afvisende Svar, men indsendte i 1719, da Kongen var i Byen,
en Forestilling til ham, hvori de klagede over, at nogle Medborgere
tilegnede sig „Herligheder af Byens Udmark, idet de Aar efter
andet, ligesom deres Formænd skal have øvet, indhegne og indlægge
fra Byen store Høe- og Kornløkker paa de bedste og beqvemmeste
Steder, som kan bære Frugt, saa nu kun skarpe, ufrugtbare Hauger
og Myrer er tilbage, da dog Byen skal være beneficeret og tillagt
Udmark og Fæbede til enhver Indvaaners Fornødenhed". De
ansøgte derfor om, at hele Udmarken igjen maatte blive udlagt til
Benyttelse for alle.
Dette gik dog naturligvis ikke an for de Løkkers Vedkommende,
som efter Bevilgning af Øvrigheden var kommet i privat Fie, men
Sagen henvistes til nærmere Undersøgelse og Behandling af en i
1723 nedsat Kommission angaaende „Christiania Byes publiqve
Væsen", som skulde ordne Byens Forhold i det hele. Skattevæsenet,
Brandvæsenet, Byens Grænser, Bymarken, Fattigvæsenet og
Handelen. Med lange Afbrydelser og skiftende Medlemmer slæbte denne
Kommission sig frem giennem en Række af Aar. Den kom til det
Resultat, at der med Byens Marker „ikke var forholdt aldeles efter
Gavebrevene", men den foreslog ingen Tilbagegivelse af Grund til
Byen. Derimod blev det efter dens Forslag ved et kongelig
Reskript af 25de November 1735 bestemt, at Grundene i Byen med
dens Forstæder og Bymark skulde opmaales og takseres til
Erlæggelse af Grundskat, beregnet efter I’ = Rdl. for hver 100
Kvadratalen bebygget Grund paa Jorder og Løkker, og at Halvdelen af
Byskatten skulde fordeles paa Grundene i og udenfor Byen og den
anden Halvdel paa Næring og Brug. Opmaaiingen og Takseringen
foregik i 1736, ved hvilken Leilighed Bymarken i sin Helhed blev
kartlagt.
Men Skattepaabudet blev for Lokkernes vedkommende ikke
gjen-nemført i Praksis. Man vedblev med den gamle ubetydelige Løkkeskat,
som gjennemsnitlig udgjorde I Skilling for hver 100 Kvadratalen
ubebygget Grund, en Afgift, som dog senere ved flere Leiligheder
blev noget forlioiet. Reskriptet af 1735 nedlagde heller ikke noget
utrykkelig Forbud mod fortsatte Afhændelser af Byens Mark, og
det varede ikke længe, for man atter var inde paa det forrige
uheldige Spor. Skatten var saa liden, at det vel kunde lønne sig at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
