Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tilslut selv det Bud, som ved Auktionen var gjort paa de 6
omtvistede Grundstykker. Og i 1792 begyndte man atter med Salg
af Byens Mark, nu rigtignok efter kongelig Resolution og mod en
betydelig hoiere aarlig Afgift end den almindelige Løkkeskat.
I 1794 udarbeidede Kaptein Patroclus Hirsch efter Opdrag af
Magistraten et Kart over Byen og Forstæderne og i 1795 ct over
Byens Grunde og Marker (se Kartbilaget til Kommunens trykte
Femtiaarsberetning 1837—87). Nye tilsvarende Karter blev siden
optaget af Arkitekt Chr. Henr. Grosch, der i 1828 ansattes som
Stadskonduktor i Christiania. Han kom til det Resultat, at den
tiindhegnede Bymark, som endnu var i Behold, udgjorde omkring
225,000 Kvadratalen eller 90 Maal. Deriblandt var St. Hanshaugen
og Korpehaugen.1
Byens Eiendom ved Pilestrædet. Korpehaugen. som ogsaa byder paa
et storartet Rundskue, især over Fjorden og Vestbygden, er i de senere
Aar ligesom St. Hanshaugen kommet til Hæder og Værdighed, idet man
har begyndt at terrassere og beplante den. Efter disse Anlæg kaldes
den nu officielt Stensparken efter den straks ovenfor liggende gamle
Lokke Sten. Tidligere var Haugen, hvis ovre Del væsentlig bestod
af nogne Ejeidknauser. lidet bemerket og desuden i omtrent 50 Aar
nedværdiget til Brug for Byens Natmand, hvorfor det nedre Parti,
hvor denne Mand boede og ved hvis Fod Fagerborg Kirke nu ligger,
almindelig kaldtes Natmandshaugen.
Dette Navn heftede i det 18de Aarhundrede ved en anden Haug
paa Bymarkens Grund, længere nede i Pilestrædet, hvor
Rigshospitalet i vor Tid er anlagt. Her havde Natmanden eller Rakkeren
fra gammel Tid sin Bolig og Bedrift, idet han forpagtede Haugen,
som ogsaa kaldtes Bakkehaugen, af Magistraten. Efter ham havde
Pilestrædet Navnet Natmandsveien eller Rakkergaden, der i Aaret
1800 beskrives som „en over al Maade forsøtnt og utilgjængeiig
Vei". Den var endnu ved Begyndelsen af forrige Aarhundrede
næsten ganske øde og ubebygget, uden nogen Sidegade lige fra
En Oversigt over Bymarkens Historie, udarbeidet af Kand. Anders Daae. er
udgivet i 1908 som kommunalt Dokument Nr. 19 l’or 1907: se ogsaa en Række
Artikler i „Verdens Gang" for November og December ISIOli af Borgermester
H. E. Berner, som paaviser, hvilke betydelige Indtægter Kommunen eller de
nuværende Tomtepriser kunde havt af Bymarken, om den havde været i Behold.
>5 — Oanilc Christiania-Billeder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
