Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bakkehuset, i 1874 blev Gaarden nedrevet, Parken nedhugget og Bakken
udjevnet, hvorefter det nye Rigshospital reiste sig paa den ledige Tomt.
Ved Pilestrædet, ligeoverfor Bakkehuset. laa i sin Tid et andet
Digterhjem. nemlig Henrik Wergelands „Hjerterum", den lille
Træbygning, som han lod opføre efter at have solgt „Grotten", og hvor
han flyttede ind Vaaren 1845. Men i kun to tre Maaneder fik han
glæde sig ved den nye Bolig, idet han allerede 12te Juli samme Aar
afgik ved Døden. Ogsaa dette Hus er siden nedrevet.
To gamle Byløkker, Munkedammen og Filipstad.
Paa Løkkerne ved Christiania fandtes i gamle Dage en hel Del
Damme, som forsvandt, da Tomterne bebyggedes og
Vandlednings-nettet blev udvidet. Ældre Christianiafolk vil erindre, hvor ofte man
endnu for 30 40 Aar siden kunde støde paa saadanne Damme i
Byens Omegn. De livede godt op i Landskabet, og naar de var
rigtig gamle og gronskede og overskyggede af ludende Piletrær,
smagte de lidt af Romantik.
Det var ikke bare almindelige Gaasedamme, som laa lige ved
Gaardene og nærmest var beregnet paa Fjerkræet, men der fandtes
Damme her og der længere ude i Marken, undertiden to og tre i
Række efter hverandre. Nedenfor Uranienborgberget (ved
Josefine-gade) laa der f. F.ks. tre saadanne paa Rad, og paa Terrassen
mellem Uranienborg og Incognito var der flere. Ligesaa paa de Løkker,
som indlemmedes i Slotsparken.
1 de færreste Tilfælde havde de noget synlig Til- og Atlob
gjennem en Bæk. Som oftest var de dannet paa flade Marken ved
Kunst. De var i Regelen firkantede, aflange, med græsgrode
Kanter, meget tiltrækkende for Gutter, som her fiskede Firfisler og
Karusser paa Knappenaalskroge, men ogsaa temmelig lumske, da de
var dybe nok til, at Smaabørn kunde drukne i dem, og Bredderne
tildels var dækkede af slimede Vandplanter.
Enkelte Steder i Christiania skylder Dammene sit Navn,
deriblandt Munkedammen indenfor Filipstadbugten, Damlakken ved
Akersgaden (paa Regjeringsbygningens Tomt) og Damstrædet, ved
hvis øvre Ende der fandtes en Dam, kaldet Billedhuggerdammen.
Andre Damme benævntes igjen efter det Sted, hvor de laa, i. Eks.
Ruseløkdammen, der senere vil blive nærmere omtalt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
