Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
By over Hovedet, og en Tid saa det virkelig ud til, at Christiania,
som allerede merkantilt var indsnevret ved, at det neglede sine
Forstæder almindelig Handelsret, ogsaa skulde blive helt indesluttet af
Fattigkvarterer med skjæve, krogede, for Byens Udvikling uheldige
Gadeforbindelser.
Den gamle Bydel, hvor de dannede Ktasser hoede. var for 70
Aar siden merkelig indestængt. Mod Syd stoppede den ved
Fæstningsmurene og Hovedtangens Volde. Ved Bjorviken lukkede
Soboder og Bordstabler Byen ude fra et frit Udsyn over Fjorden, og
paa Landsiden laa i en Kreds Forstæderne Vaterland. Fjerdingen.
Hammersborg, Bergfjerdingen og Grændsen. som over
Fjeldskrænten ved Øvre Voldgade rakte Haanden til Piperviken, hvor en be-
kvem Adgang til Soen atter var spærret.
Lidt længer ude. paa Ruselokbakken (nu Victoria Terrasse), var
desuden i den forste Del af Aarhundredet opstaaet en ny Forstad
i Smag med Bergfjerdingen, nemlig de i sin Tid vel bekjendte
„Røverstater", som vi siden skal komme tilbage til. Disse truede
dengang med at vokse sammen med Piperviken.
Henved 1840 blev der endelig en Løsning paa de Baand, som
indsnørede Christiania, og en ny Udvikling begyndte. Først kom
den overordentlig vigtige l.ov af 6te April 1839, hvorved
Størsteparten af Forstæderne henlagdes til Byens Handelsterritorium og
kom ind under ordnede Forhold. Dernæst Gjennombruddet af
Forstadsbeltet ved Stortingsplads
Paa Bakkeheldet, hvor denne Plads og Stortingsbygningen nu
ligger, men hvor der i de ældste Tider var Volde med Bastioner
og Glacis, laa i Slutningen af 1830-Aarene 2 store, skjævvinklede
og med uanselige Huse bebyggede Kvartaler, der deltes paa tvers
af det trange Smug „Krøllen", som mundede ud i Lille
Grændse-gade (ved Hjørnet af Tostrupgaarden). Da man ikke kunde kiore
gjennem Krøllen, maatte Færdselen til og fra Byen gaa Omveien
om Torvet og de to Grændsegader.
Her, hvor Beltet var smalest, foregik da endelig det
Gjennem-brud, som skaffede Byen Luft ud til frie Omgivelser og Adgang til
ai udvide sig ved nye, ordentlig regulerede Kvartaler og gode
Gade-forbindelser ntod Vest. Men dette skede ikke ved Kommunens
Initiativ, og for dens Skyld kunde det kanske have varet længe,
inden det kom istand. Det var Staten, som her traadte til. og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
