Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naar man i ældre Dage, før Carljohansgade blev til, ved Udløbet
at .,i.ille Grændsen" svingede ud i Ruseløkveien, sotn den inderste
Del af Veien til Drammen dengang kaldtes, havde man Foran sig et
Landskab med Marker og Haver, som i Vest begrænsedes af
Ruseløkbakken og de Terrasser, hvor Slotsparken nu ligger. Her
saaes nogle Byløkker oppe paa Hoiden og ved Foden af denne
laa den gamle Ruseløkke halvt skjult i en Have med hoie Trær
(den senere Studenterlund ligeoverfor Universitetet). Mod Nord
strakte de aabne Marker sig op til Meyerlokken, Bakkehuset og
Oberst Vosgraffs Lokke „Vendom" (ved Holbergs Plads), hvor
Bislet-bækken kom rislende nedover paa sin Vei til Piperviken. Denne
Bæk gjennemstrommede hele Sletten fra Nord til Syd og
dannede enkelte Steder, særlig paa Tullinløkken, dybe Skjæringer med
Vanddamme. Langs Bækkeløbet og henunder de vestlige Bakker
var der noget sumpig, og omkring 1830 kunde Jægere gaa ud og
skyde Snepper i dette Strog.
Tilhøire for Veien havde man forst den saakaldte
Rosenkrant:-Imve, som i sin Tid eiedes af Zahlkasserer Peder Holter, hvis
Lnke bragte den til sin anden Mand, Generalauditør Christopher
Wessel (Digterens yngre Broder) og derefter til sin tredje Mand,
Magistratspræsident i Christiania, siden Statsraad Rosenkran!/., efter
hvem saavel Haven som Rosenkrantzgaden. der gaar over Havens
gamle Grund, blev opkaldt. Den gammeldagse Bygning med Svalgang
og Mansardtag, som tilhoire i Enslens Rundbillede af
Carljohans-gade og dens Omgivelser i 1855 stikker frem i Arbeldergaden, var
oprindelig en Paviljon i Rosenkran i/haven.
Bebyggelsen af dette Strog. sotn nu er Christianias Pryd,
begyndte omkring 1840, omtrent samtidig med Oparbejdelsen af den
nye Slotsvei, som i 1852 fik Navn af Carljohansgade. Folk skjønte,
at her vilde blive en stadselig Bydel, og i Løbet af faa Aar fik den
daværende Eier af Rosenkrantzhaven, Maler Bendix Holm, solgt
alle sine Tomter paa Nordsiden af Veien.
De første Gaarde, som byggedes her (1840—41), var Major
Rustads (Carljohansgade Nr. 35), som brændte i 1867 og afløstes
af den Bygning, hvor Blomqvists Udstillingslokale nu er, samt
Grosserer A. Toftes Gaard, fra 1852 tilhørende Svigersønnen
Grosserer Thv. Meyer. Den brændte sammen med Nabohuset i 1867,
hvorefter Eieren opførte den noble, herskabelige Bygning, som nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
