Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
efter hvem Prestegaden er opkaldt, Eier af denne I.okke. Efter
ham kom den til Generalmajor Knud Andr. Meyer, og i 1818
solgtes den af sin daværende Besidder, Assessor Andr. Arntzen, til
Generalkonsul for Hamborg, Liibeck og Bremen Andreas Griiiiing,
en anseet Kjøbmand, som Regjeringen benyttede som Kommissionær
ved Optagelsen af det første norske Statslaan af 1820. 1 Aarene
omkring 1830, da Kommunen endnu ikke havde faaet sit eget
Fest-lokale. blev Grunings Lokke med Eierens ’I illadelse lejlighedsvis benyttet
til offentlige Fester for Kongefamilien under dens Ophold i Christiania.
Kort efter Konsul Grunings Død 1842 paabegyndtes Oparbeidelsen
af en Vei, den nuværende Stortingsgade. der delte Løkken i to
Dele. og i 1846 solgte Enkefru Griining den nordlige Halvpart for
18000 Spd. til Carljohansgades Huseiere, som vilde have Pladsen
fri foran sine nye Gaarde. hvorfor de lod den beplante og udlægge
til Park. Ideen hertil skal være udgaaet Ira Professor Christen
Heiberg, hvem Byen saaledes skylder, at den nu har sin vakre
Eidsvoldsplads. 1 1858 blev Huseiertomten, som den da kaldtes,
af Hierne med Generalkonsul Fayc, Ritmester ’i horvald Meyer.
Bygmestrene Liihr og Struck samt Professor Heiberg i Spidsen for
de paahvilende Hefteiser overdraget til Staten paa Betingelse af. at
der ikke maatte opføres nogen Bygning paa den uden samtlige
omkringboende Gaardeieres Samtykke. Da Hefteiserne kun beiob sig
til 5 135 Spd.. var Overdragelsen i Virkeligheden en smuk Gave.
I 1864 fik Huseiertomten sit Eidsvolds-Navn.
Imidlertid havde Enkefru Griining begyndt at udstykke den nedre
Del af sin I.okke ti) Byggetomter, og i i860 solgte hun
Hovedbygningen til Kand. tbeol. Revers, som indrettede den til Pigeskole.
Men i 1868 blev Stedet solgt til en Bygmester, som lod det gamle
Hus nedrive og der opforte Hotel du Boulevard.
Henimod den nuværende Universitetsgade bøiede Ruseløkveien af
paa skraa i Retning af Klingenberg, hvor der ved Udløbet af
Filosof-gangen (udenfor „Cordial") laa en liden Toldvagtbygning, som kaldtes
Akcishuset(seS.55). Her har Veien maaske i gamle Dage været spærret
af en Bom, i Lighed med, hvad der var Tilfældet ved Toldvagtstuerne
ved Trondhjemsveien og Oslo Ladegaard. En Vandring Ira de gamle
Bvdele ud til Akcishuset ved Klingenberg ansaaes i vore Bedstemodres
Dage for en passelig Spadsertur for en Christianiadame.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
