Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Lars Ruus’s Enke kom Lokken ved Gavebrev til hendes
Svoger Raadmand Jan Didriksen Tack, og siden eiedes den i flere Aar
af de to Brødre, Kjøbntændene Hélie og Niels Michelsen, som
allerede er omiait før paa flere Steder. Ved den sidstnævntes Enkes
Eleonora Vogts Død i 1750 tilfaldt den hendes Sønner Justitsraad og
Vicelagmand Poul Nielsen paa Nedre Foss og Trælasthandler i
Drammen Jan Nielsen, Statsraad Jørgen Herman Vogis Farfader. Men
i 1768, efierat begge Brødre var afgaaet ved Døden, gik Ruseløkken
ud af denne Families Besiddelse, og senere skiftede den ofte Liere.
Den benyttedes nu til offentlig Forlystelsessted, hvor der bl. a.
en Sommerdag i 1775 holdtes en stor Fest med Musik, Fyrverkeri,
Kanonering og Dans til Klokken 4 om Morgenen til Ære for
Stiftamtmand Levetzau. der samme Dag havde Bryllup i Danmark, og
som da endnu ikke havde lagt sig ud med Christianiasocieteten.
1 1807 blev Ruselokken af Traktor Carstens, Verten i Hotel
d’Angleterre, solgt til Kjøbtnand, senere Hofimendant Claus Tttllin.
Digterens Son. efter hvem Tullinløkken har Navn, og hans Enke
afhændede i 1837 Eiendommen til Slotskommissionen for 16 000
Spd. Derved blev der Adgang til at lægge en ret Opkjørsel op til
Fronten af Slottet, og Staten Tik tillige en passende Tomt med frie
Omgivelser for Universitetet, som længe havde savnet sit eget Lokale.
I dette Strøg foregik nu i 1840-Aarene store Omdannelser. Den
gamle Ruselokke, der senest beboedes af Byens Toldkasserer,
Major Dietriclison. blev nedrevet, og Haven udlagdes til offentlig Park
(Studenterlunden), som kom til at ligge adskillig lavere end Gaden
udenfor (Carljohansgades Forlængelse), der lagdes paa en høi
Banke.1 Paa den anden Side af denne reiste sig fra Vaaren 1840 i
Lobet af 12 Aar de nye Universitetsbygninger, væsentlig efter
Tegninger af Stadskonduktør Grosch, dog med nogle Ændringer i den
ydre Arkitektur efter Anvisning af den bekjendte tyske Arkitekt Dr.
Schinkel, hvem Grosch havde forelagt sine Udkast. Universitetet
blev færdig til Forelæsninger ved Begyndelsen af 1852.
Lidt ovenfor Ruseløkken svingede Landeveien af tilvenstre op ad
Ruseløkbakken. der gik i en skraanende Bugt udenom den nu
bort-sprængte Fjeldskrænt. Veien var her gjentagne Gange udvidet og
sænket, men fremdeles baade steil og smal. Indtil 1776 fandtes der
Mellem Studenterlunden ug Slotsparken var der i lang Tid ingen Gade.
Drammensveiens Gjennembrud ved Universiretsbibliotheket skede først i 1865.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
