Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Soldater skulde nedsættes til 100 Mand. saalænge Sygdommen
varede, og paa Ansøgning af Hedemarkens Almue blev de Bønder,
som derfra var pligtige at sende Folk ind, fritaget herfor mod at
yde hver Mand 2 Rdl. maanedlig „ti! Kongens Kost". Dog skulde
de sende 15 Mand. som skulde tages blandt Løsgjængere og dem,
„man vel kan miste" (!) Hedemarkens Bønder betalte for
Fritagelsen i det hele 400 Rdl., der anvendtes til bedre Underhold for de
andre Soldater.
Om Sygdommens Beskaffenhed ved man fra samtidige danske
Beretninger, at den var overmaade smitsom og forlob meget hurtig,
idet de Angrebne gjerne døde af den i L.obet af fire Dage. Den
kom pludselig over Folk og ytrede sig mest ved Afmagt,
Hjerte-beklemmelse og Kuldegysninger, hvorefter der indfandt sig Buboner
og Karbunkler og mod Slutningen sortblaa Pletter. Nogle Hk
Vand-hiærer under Fødderne, og naar disse Blærer gik tilbage, opstod
dødbringende Hududslet, hvorefter al Smerte ophørte lige til det
sidste Åndedræt, saa at ikke faa forntaaede at gaa omkring og
endelig lægge sig selv i Ligkisten (!). Disse døde næsten alle paa den
tredje Dag. Der døde (i Kjøbenhavn) flere nylig gifte Kvinder og
flere Piger og Gutter end gamle Folk. flere Fattige, som ikke
skyede Omgang med de Angrebne, end Fornemme. I Christiania
var ar 630 Begravede 137 Mænd, 143 Kvinder, 90 „unge Mætid".
72 unge Piger og 188 Børn.
Med Lægevæsenet her i Byet: var det dengang og endnu i lange
Aarrækker efter den Tid kun slet bevendt. Man havde i 1654 en
„Stadsmedicus" i den tidligere omtalte Professor ved Gymnasiet,
Magister Ambrosius Rhodius, som skal have været en dygtig Mand
og ikke svigtede i sit Kald under Pesten’, men foruden ham har
der neppc været en eneste videnskabelig uddannet Læge i Byen. og
selv om man havde havt saadanne, havde det ikke hjulpet stort,
baade fordi Lægekunsten stod næsten magtesløs ligeoverfor en saa
frygtelig Fiende som Pesten, og fordi Lægerne efter gammel og i
1619 lovhjemlet Skik. „naar Pest eller Blodsot grasserede", ikke var
forpligtet til at tilse de Syge.
’ Rhodius var saa vel seet som Læge, ai liere af Christianias bedste Borgere
i 1672, da han var reisr tilbage lil sit Hjemland Sachsen, indstændig og med Til
bud om en fasi aarlig Indtægt anmodede ham om at komme tilbage her til Byen.
Men han fulgte ikke Opfordringen (Budstikken lil S. 488—891.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
