Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lukkede Fangen ud, naar han skulde op og varme sig, og som atter
fulgte ham ned og laasede af for Natten,
En Dag i Slutningen af November 1705 var Morderen flygtet
Jernene fandt man ved Slotsgraven, I.aasen for Fodbøilerne var
af-filet, men ellers var alle Laase tilligemed Bolt og Røiler ubrudt
og tillaaset. Fangevogteren blev straks arresteret, og Mislighederne
ved hans Bevogtning kom for en Dag. Hvad der siden blev af
Kreutz vides ikke. Han havde tidligere romt over Grænsen og
gjorde vel ogsaa denne Gang Svenske af sig.
Fangerne paa Akershus bestod hortseet fra de Militære, som
for Disciplinærforseelser udstod Arrest i „Kortegaarden" dels af
Forbrydere, som for Livstid eller et kortere Tidsrum var donu ti!
„at bære Kongens Jern" paa denne Fæstning, altsaa til det, vi nu
kalder Strafarbejde, dels af Varetægtsfanger, hvis Forbrydelse var
af de grovere, og som her sad og ventede paa sin endelige Dom.
Men til mere end 10 12 Fanger synes der ikke at have været
Plads i „Fuglesangen". Naar Antallet var større saaledes som
i Aaret 1700. da Vicestatholder Fredr. Gabel skrev til Kongen, at
han „her" havde siddende 44 Fanter, som han havde fanget maa
Størstedelen af disse have været indespærret andensteds paa Fæst
ningen eller i Varetægtsfængslerne i Christiania.
1 det 17de Aarhundrede var det kun undtagelsesvis, at Forbrydere,
som skulde bære Jern, sendtes til Akershus. De allerfleste dømtes
til Strafarbeide ved Orlogsverftet paa Bremerholtn i Kjøbenhavn og
andre til at arbeide i Bergverkerne eller ved Fiskerlejerne nordpaa’.
Naar Dommen lod paa Akershus som Arbeidssted, skede det
sandsynligvis efter Aftale med Statholderen eller Kommandanten, der
havde Brug for en Fange til Slots- eller Fæstningsarbeide.
Men i det 18de Aarhundrede indtraadte der en væsentlig
Forandring i disse Forhold. Anvendelse af Bergverkerne som
Straffe-sted viste sig i flere Henseender lidet heldig, især fordi det var saa
let at undvige fra dem, og det blev derfor ved en Forordning af
’ Man har Eksempel paa. ai endog Gronland var paatænki som Straffcsted. I
1658 blev en Stiger paa Kongsberg, som havde begaaet Solviyveri og derfor var
domt fra Livet, benaadet af Kongen mod at sendes til Fiskerleierne i Nordland for
at arbcidc i Jern eller ogsaa til Gronland for .,der Bergverker at opsøge".
Ogsaa Kvinder kunde hendommes til Bergverkerne. I 1703 domte Overhofretten
en Taterkjærring til at straffes med ..Kirkens Disciplin44 (bcstaaende i at staa
offentlig Skriftel samt arbeide ved det Hakedalske Jernverk paa 2 Aars Tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
