Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig nedenfor de kortskaarne Bukser, var graagule, maa Slaverne
dengang have seet ud som Bajadser. Senere blev den brune Farve
i Dragten forandret til graa, og efter 1814 fik Slaverne en knæsid
Kofte af hvidt Vadmel med graa Ærmer og Tinknapper, Vest, hvori
den ene Forside var hvid, den anden graa og Bukser med et graat
og et hvidt Ben.
Alle Slaver skulde derhos, hvis de ikke var syge eller benaadet
derfor, bære Jern, som de havde paa sig baade Nat og Dag. De
tungeste Fangejern veiede (i 1840)31’ - Kilogram, men disse brugtes
kun til Slaver, som havde opfort sig slet under Fangenskabet eller
vist Tilhøielighed til Rømning. Tidligere brugtes ogsaa, foruden det
almindelige Jernbelæg, fastlænkede Træblokker, som Fangerne maatte
bære paa Ryggen eller Skuldrene, men disse var afskaffet for 1840.
Trods de sterke Jern forekom Rømning ialfald i ældre Tider
temmelig hyppig. 1 det 18de Aarhundrede synes det at have været
en Sjeldenhed, at der ikke i Løbet af et Aar undveg en eller tiere
Slaver. Saaledes var der i 1784 8 Rømninger, i 1785 3 og i 1786
5 o. s. v. Den store Frihed, Fangerne havde til at færdes omkring
i Byen, maatte ogsaa i høi Grad lette dem Adgangen til at rømme.
Jernene vidste de at skille sig af med ved Hjelp af udspændte, i
Kanten ophakkede Urfjære, som de brugte til File.
Af de Forbrydere, som bar siddet i Slaveriet paa Akershus, er
Stortyven Ole Holland den mest bekjendte. Hans mange,
merkelige Rømninger fra Fængslerne og uhørt frække Tyverier, der
kulminerede i el Indbrud i Norges Bank, stiller ham i et rent
eventyrlig Skjær. Som en for Eiendomssikkerheden overordentlig farlig
Forbryder var han en Skræk for Befolkningen, navnlig i Christianias
Omegn, hvor han i mange Aar øvede sine Mørkets Gjerninger.
Men hans Samtid var tillige imponeret af den Sluhed og Dygtighed,
hvormed han udforte sine Bedrifter, og hans Rundhaandethed og
Trofasthed mod sine Hjælpere, som man aldrig fik ham til at
angive, ikke mindre end hans hele fredløse Tilværelse gjorde, at han
ialfald hos de lavere Klasser var Gjenstand for adskillig Sympati.
Sit Mesterstykke som Tyv udforte han Natten efter Nytaarsdag
1835, da han gjorde Indbrud i Norges Banks herværende Kjelder
og stjal 64000 Spd. (256000 Kroner) i Pengesedler, som han
skjulte paa forskjellige Steder i Nærheden af Christiania. Ved sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
