Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvorefter en Stok blev stukket igjennem over Armene, men under
Knæhaserne saaledes, at Hænderne ikke kunde trækkes tilbage
over Knæerne. I denne Stilling blev Delinkventen med nøgen Ryg
lagt paa smaapukkede Stene, og hvis han ikke da vilde bekjende,
blev han rullet og væltet paa disse Stene osv. osv. i forskjellige Grader.
Det vil af det foranstaaende let skjønnes, at Skarpretteren eller
Mestermanden, som han almindeligvis kaldtes, i hine Dage havde
meget at bestille. Mestermanden i Christiania, som tillige fungerede
for de andre Byer i Stiftet, var en af Stedets faste Betjente og
forholdsvis godt aflønnet. idet han i 1735 foruden den for nævnte
Betaling for hver Eksekution oppebar 100 Rdl. om Aaret af Staten
for militære Afstraffelser og 100 Rdl. tilsammen af Byerne ved
Christianiafjorden og Skiensfjorden. Derhos havde han Ret til at
gaa omkring i Husene i Christiania og Bragernæs og bede om en
Gave, de saakaldte „Mestermandspenge", og endelig har han
formodentlig tjent endel ved Lægepraksis, idet Skarprettere havde Ord
for at besidde „kirurgiske Videnskaber", hvorfor de af Almuen ofte
brugtes til Operationer.
Denne Haandtoring var overhovedet i Folks Omdømme ikke
saa foragtet som Natmandens, hvis Arbeide ansaaes for uærlig.
Mestermanden kunde frit nedtage af Galgen den Mand, han selv
havde hængt, uden at det gik paa Æren los. Men at bortskaffe
omkomne Menneskers l.ig eller selvdøde Dyrs Kadavere passede sig
kun for Kjeltringer. Dette var ved Siden af Byens Renovation
den loragtede Natmands Gjerning. Han fik Betaling derfor efter
en vis Takst, eksempelvis (ved Midten af det 18de Aarhundrede)
2 Rdl. for at bortføre et Hestekadavcr, I Mark S Skilling før en stor
Hund og 8 Skilling for en liden Hund eller en Kat. Den hos vor
Almue endnu udbredte overtroiske Rædsel for at rore ved eller skjære
ned en Mand, som har hængt sig, herskede dengang allevegne. Her
kan nævnes nogle Træk, som viser, hvordan Opfatningen var:
! Oktober 1770 fik Natmanden i Christiania, som havde et meget
vidtløftig Distrikt, Ordre og Fripas til uopholdelig at reise op til
Lensmandsgaarden Næsse i Biri „for at nedtage og begrave en sig
selv hos Lensmanden Amund Næsse ophængt Arrestant".
1 Oktober 1760 var Natmanden bortreist, og da der var kreperet
en Hest for en Mand i Byen, kunde man ikke faa Kadaveret bon
uden at henvende sig ti! Fæstningens Kommandant og derefter til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
