Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stranden udenfor Piperviken* (paa Holmen), og her eiede han nogle
Aar senere et Hus, hvor han maaske har holdt Herberge for sildig
ankommende Reisende.’
Timmermanns forste Vertshus har formodentlig ligget langt nede i
Byen, i Nærheden af Fæstningen, hvor der var mest Trafik. Han
boede i Begyndelsen tilleie. men den Tummel og del Nattespektakkel.
som var forbundet med hans Vinstue, gjorde ham ikke til nogen
ønsket Leier eller behagelig Nabo. og han blev derfor gjentagne
Gange opsagt til Fraflytning af de Borgere, som havde leiet ham
Hus. I Mars 1649 klager han saaledes til Statholderen over. at
han atter var gjort husvild, og „at han ikke uden stor Skade og
Fare for Vinen" kan flakke saaledes om fra et Sted til et andet.
Statholderen tog sig ogsaa af hans Sag og skrev derom til
Borgermestrene, hvis Pligt det var at skaffe ham Hus, men det blev ikke
bedre siden, og Timmermann kjobte sig da en Gaard for at slippe
at flytte. Grunden tii, at Magistraten viste sig saa lunken i denne
Sag. stak visselig for en Del i Brødnid og ytrede sig som Misfornøjelse
med de store Friheder, som var tilstaaet Gjestgiveren, idet det
pus-stodes, at Borgerne derved blev berøvet „en stor Del af sin Næring,
Brug og Bjæring" Alene den Toldfrihed, som han nød for sine
Varer, beregnedes for de tre Aar 1658 60 at have udgjort i Penge
1142 Rdl., en for de Tider meget betydelig Sum, og desuden fortes
der Klage over, at de Reisende ikke altid kunde faa Herberge hos
ham, men at disses Indlogering fremdeles faldt Borgerne til Last.
Den Gaard, som Fredrik Timmermann kjobte og omdannede til
Vertshus, laa tvers overfor „Tollergaarden" i Toldbodgaden og er
sandsynligvis den samme, som længe eiedes af Fabrikant Krafft (Nr. 15).
Her fortsattes Gjestgiveriet i nogle Aar af hans Enke Lisbeth og
derefter af Sønnen Peter Timmermann, der nød samme Privilegium
som Faderen. Om Lisbeth Timmermann vides del forovrig, at hun
og hendes Vertshus var lidet velseet af Stedets nidkjære Sogneprest
Trtigels Nielsen. Hendes Kristenliv var ham en Kilde til megen
Forargelse, og efter at han forgjæves havde paalagt hende at fremstille
sig til offentlig Skrifte, truede han hende „som en forhærdet og
mutvillig Sakraments Foragter navnlig og offentlig af Prædikestolen
med Kirkens Band". For denne Trusel, hvorved Sognepresten var
Dette tyder paa. at Munkedamsveien er ældre end Drammensveien til
Skillebæk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
