Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Juniaften 1662 sad endel Studenter og yngre Borgere i
Timmermanns Vinhus og drak dobbelt Rostockerøl og Mumme. Did
kom ogsaa en nittenaarig Løitnant Jan Christian Løvenklou og
Feltskjær David Kämpf, der satte sig ned ved det samme Bord som de
først Ankomne og drak 01. Den nævnte Officer var Søn af
forhenværende Oberst og Generalproviantkommissær i Norge Jørgen
Løvenklou, en lidet anseet Mand, som paa Grund af falske
Beskyldninger mod Statholder Niels Trolle blev dømt fra Ære og
Adelskab og landsforvist. Den unge Løvenklou havde saaledes i
Brændevinskneiper ved Havnegaden.
Forlængst nedrevet. l.aa llgeovcrfor Jernbanestationen. Tegn. nf Kontorchef Kielland-Torkildsen.
ham ikke noget godt at slegte paa, og hverken han eller Feltskjæren
var de andre ved Bordet nogen velkommen Gjest.
To af de tilstedeværende Studenter, Lauritz Frantzen og Eggert
Christensen (Stockfleth), gik op og ned paa Gulvet og talte sammen
paa et fremmed Sprog, som Løvenklou ikke forstod, men han
blandede sig dog i deres Samtale og indskjød den Sætning, at „homo
est animal, ergo animal est homo rationalis“. Til dette Sludder,
som uvilkaarlig bringer en til at tænke paa Disputen mellem Erasmus
Montanus og Per Degn, bemerkede Lauritz Frantzen, at han var
gal eller (som en anden Version lød) at det var galt. Løvenklou
for op fra Bordet og raabte: „Hvad, er jeg gal?“ Men de andre
lagde sig imellem og fik foreløbig stagget ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
