Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa Akershus Anledning til, at der indflyttede endel udenlandske
Arbeidere og Ingeniører (væsentlig Hollændere). Dertil kom de
mange dansk- eller tysktalende Embedsmænd og Militære.
I Byens ældste Tider kunde der saaledes maaske tales om en
Fremmedkoloni, idet de indflyttede Udlændinger var forholdsvis
talrige og hurtig gjorde sig gjældende som den driftigste og mest
formuende Del af Befolkningen. Men ogsaa dengang har det
overveiende Flertal af Indbyggerne utvilsomt bestaaet af Nordmænd, og
det indenlandske Element voksede sig efterhaanden sterkere og
sterkere, paa samme Tid som Indvandringen af Udlændinger tog
betydelig af. 1 Regelen blev derhos de fremmede Slegter, især ved
Giftermaal i det nye Hjemland, temmelig snart indforlivet i den norske
Nation. Andet Slegtled var ialfald gode Nordmænd.
Gjennem hele det 18de Aarhundrede vedblev der at foregaa nogen
Indvandring af Fremmede, fornemmelig Danske, Tyskere1 og (efter
1760) Svensker, som slog sig ned i Christiania, de fleste som
Haand-verkere. Butikhandlere, Hokere eller Vertshusholdere. Blandt
Haand-verkerne var det især Parykmagere og Barberer, Garvere og
Bundtmagere, Bogbindere, Gartnere og Konditorer samt Murmestere,
Møbelsnedkere og Skræddere, som rekruteredes fra Udlandet. Men
Indvandringen derfra synes ifølge en Fortegnelse (i Rigsarkivet) over
dem, som log Borgerskab her i Byen. ialfald i Aarhundredets anden
Halvdel, gjennemsnitlig ikke at have udgjort mere end omtrent
3 Personer om Aaret". Et Fremmedelement som dette kan i en By
paa mellem 8000 og 12000 Indbyggere ikke kaldes betydelig.
Blandt indvandrede Udlændinger fra hine Tider kan merkes de
saakaldte „Niirnbergere", hvoraf der særlig i 1770 til 90-Aarene bosatte
sig endel, som kom fra Schweitz og Tyskland, deriblandt
Stamfaderen for den senere bckjendte Grossererfamilie Heftye. De tog
Borgerskab her og handlede med Nurnbergerkram, hovedsagelig
Galanterivarer, udskaarne Gjenstande og Legetøi. Men flere af dem
blev her kun for nogle Aar, idet de (som Professor Wilse oplyser
i sine „Reiseiagtiagelser"") var udsendt fra Hjemstedet som en Slags
1 I 1743 fandtes i Christiania henved liO Personer, sotn formodes at være
tvsk-fedie, omtrent 5 af 100 Husholdninger iSkauemandtallet).
" Her er regnet paa Grundlag af de fremmede Navne. Dertil kommer dog
maaske endel Danske, hvis Navn ender paa sen
..Reise Iagttagelser" V S. 74, se ogsaa Prof. L. Daae, „Der gamle Cliria."
2den Udg. S. 171
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
