Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
desuden adskillige Funktionærer ved Toldvæsenet, Postvæsenet og
Vejvæsenet. Derimod fandtes der paafaldende faa Læger, i 1743 kun
5 og i Slutningen af Aarhundredet neppe stort flere. Endelig maa
nævnes, at der i Byen boede adskillige pensionerede Embedsmænd.
Naar undtages de hoieste Statsfunktionærer, som havde gode Gager,
var Embedsstanden i gamle Dage i det hele lavt aflønnet og endnu
daarligere pensioneret. En hel Klasse Assessorerne i Overhofretten
fik lige til 1756 aldeles ingen Løn. De maatte noie sig med den
Ære, Titelen og Rangen medførte. Flere andre civile Embedsmænd
havde heller ingen fast Gage, men oppebar kun uvisse, i Regelen
smaa Indtægter, bestaaende i Andele af Akcisen, Retssportler o. lign.
I 1710 oplyser saaledes Christiania Magistrat, som da var sammensat
af en Præsident, en Borgermester og 3 Raadmænd, at deres Lon
bestod i den ved Toldstedet (soværts) indkommende Akcise og cn
Tredjedel af det i Christiania og Bragernæs faldende Sigt og Sagefald,
i det hele henved 900 Rdl. Heraf fik Præsidenten Broderparten,
og Resten skulde deles paa 4 Familier, saa der kom meget lidet paa
hver. By fogden var aflønnet med 100 Rdl. af Byens Kasse,
Rets-sportler og en Tredjedel af Sigt og Sagefald, en Tolder sedvanligvis
med 200 Rdl., en Foged med 150—200 Rdl. o. s. v. De lavere
Officerers Gager var ligeledes meget smaa.
Herved maa dog erindres, at Livsfornødenhederne dengang var færre
end nu, og ai Pengene havde en flerdobbelt saa stor Værdi, idet
navnlig Husleie, Madvarer og Ved var betydelig billigere. Men alligevel
kunde saadanne Gager vanskelig strække til. Det var derfor i det
17de og ISde Aarhundrede meget almindelig, at Embedsmændene
drev Handelsforretninger eller Fabrikvirksomhed ved Siden af.
Christianias Magistratspræsident i Aarene 1746 67. Konfercnsraad
Feddersen, eiede f. Eks. en Papirfabrik ved Akerselven, hvorfra han
solgte Skriv- og Karduspapir. Digteren Tullin, der havde Stilling
som Raadmand og Justermester, var samtidig Spiker-, Pudder- og
Stivelsefabrikant. Overhofretsassessor Morten Leuch Elieson (-j- 1763)
var en stor Trælasthandler og Sagbrugseier, hvorhos han drev et
Spinderi m. m. Stiftsprovst Otto Holmboe (f 1773) havde et
Tegl-verk, hvor han fabrikerede Tagsten. Overhofretsassessor Etatsraad
Burensund (-j- 1782) og lians Broder Stadsfysikus Dr. Peter Sundius
drev en Korduanfabrik ude i Fjerdingen. Brødrene Lagmand,
Konfe-rensraad Peter Vogt (-j- 1767) og Kancelliraad, Overhofretsassessor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
