Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8; Myntmcster og Trælasthandler i Christiania Fredrik Gruners Enke Margrethe
Boyesen, Eierinde af Gaarden Nedre Foss med Moller og Sagbrug ved Akerselven.
Der var i det 17de Aarhundrede 3 Mvntmcstere Grimer i Christiania, Fader, San
og Sonneson. Den ældste, Feter G., der byggede den for omtalte Gaard paa
Hjor-nct af Raadhus- og Kirkegaden, var forst Myntmcster i Kjobenhavn og tjenstgjorde
fra 1642 til sin Død 1650 i samme Egenskab ved Mynten paa Akershus. Han
efterfulgtes i Embedet af sin nævnte Son l-’redrik. som dode 167-1, og efter ham
kom lians Son Feter, den sidste Myntmester i Christiania, hvor Mynten ncdlagdes
omtrent 1695. En Sonneson af Fredrik Grimer var dansk-norsk Gesandt i
Stockholm og senere General Gustav Grimer, der som kommanderende General i Norge
fra 1759 til sin Dod 1763 var bosat i Christiania. 9 Apothekcr Johannes Go
semit z, Eier af Svaneapothcket t 1693 . 10: Kjobmand Bent Olsen ~ 1678 , hvis
Datter Anna var gift med Byskriver Mogens Larsen paa Linderud i Aker.
Stamfader til den for nævnte Familie Monsen Mogensen); endelig II og 12
Kiøb-mændene Oluf Tnrslensen „den Ældre" 1677: og Paul Torstensen 1692), to
Brødre, som eiede adskillig Jordegods, navnlig paa Oplandene. De var Ira
Gaarden Arneberg i Solør. hvorfra liere af Familien har taget Navn, og var Farbrndrc
af de 3 bekjendte Soskende Anna Colhjornsdattcr Ramus samt Hans og Peder
Colbjørnsen i Fredrikshald.
Omkring Aaret 1700 indtraadte, som allerede tidligere berørt, en
meget gunstig Periode for Byens Handel og Skibsfart. Navnlig var
Trælasthandelen i en rask Udvikling, og Toldindtægterne gik op til
over 30000 Rdl. aarlig ligesom i den gyldne Tid umiddelbart efter
Londons Brand. Det vidner om en meget betydelig Omsætning, at
en af Byens Kjøbtnænd og Skibsredere, Kommerceraad James Collett,
i Aarene omkring 1708 aarlig kunde udskibe gjennemsnitlig 19
Trælastladninger paa tilsammen 3200 Læster.
Der blev imidlertid ofte ved Skatter og Tvangslaan trukket store
Veksler paa denne Velstand. Under Krigen med Sverige i Aaret 1700
blev det saaledes, efterat en tidligere Kontribution ikke havde vist
sig tilstrækkelig, paalagt Byens „bemidlede Betjente og Undersaatter"
at indbetale en Porstrækning til Krigsrustninger af ialt 29000 Rdl.,
udgjørende mellem en Tredjedel og en Fjerdedel af, hvad der
ud-skreves i hele det søndenfjeldske Norge, og 13 Indbyggere i
Christiania fik ved denne Ledighed Paalæg om at indbetale hver 1 000
Rdl. eller derover.’
1 Hele Tvangslaane! søndcnfjclds udgiorde 101 600 Rdl. Hisi. Tidsskr. Isic R.
IV, S. 519 25. Den høiest beskatlede i Christiania med et Laan af 2000 Rdl I
var Sekretær Herman Lenpnldus, en Søn af den tyskfødte Kiohtnand i Christiania
Herman L. If 16961 og Barbara Wiggers, Stamforældre for Familien i.menskioM,
med hvilket Navn Sekretær l.copoldus blev adlet i 1739.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
