Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Oberberghaupmtand paa Kongsberg Michael Heltsen. Fra dem nedstammer den
danske og den norske Familie Heltsen. Niels Michelsens Sønnesøn. Kjøbmand i
Drammen Niels Nielsen, antog sin Farmoders, Eleonore Vogts Familienavn, efterat
den ældre Vogteslegt var uddød, og dode som Sorenskriver i Nordfjord. Han er
Stamfader for den yngre Familie Vogt.
Under den langvarige Krig med Sverige 1709 20 blev der atter
ved Ekstraskatter og Indkvartering rokket sterkt ved den Velstand,
som fandtes i Christiania. Forst fik man en „Skjærbaadskat" til
Udrustning af 3 Krigsfartøier. Saa kom i 1710 Indkvartering af
5 600 Mand, det ovennævnte Rytterhold og en Baadmandsskat,
efterfulgt i 1711 af en Stempelafgift paa nye Sko og en Kop-,
Hcste-og Ildstedskat samt en Skat paa Parykker, Fontanger, Karosser,
Karrioler og Tjenestefolks Løn. Fra 1712 blev det værre. Da fik
Borgerne Befaling til at brygge 1500 Tønder 01 til Flæren, og i
Aarene 1712 15 maatte Byen alene i Krigsskat udrede 55765 Rdl.
eller omtrent 14000 Rdl. aarlig. For de mest formuende Kjøbmænd
løb denne Skat op til 547 Rdl. aarlig. Men ved Siden deraf blev
der paabudt Tvangslaan Saaledes maatte Kommerceraad Collett i
1714 yde Staten et Laan paa 2000 Rdl.. hvilket var det firdobbelte
af, hvad der samtidig krævedes af nogen Borger i Bergen’. Dertil
kom da i 1716 Carl Xll\s Besættelse af Byen med Indkvartering af
fiendtlige Tropper, Brandskatning og Ødelæggelse af Eiendom ved
Plyndring og Beskydning, og da Fienden vel var draget bort, begyndte
de ekstraordinære Skatter paany og holdt ved til Krigens Slutning.
I de første Aar efter Krigens Udbrud indtraadte straks en
væsentlig Nedgang i Christianias Toldindtægter, som fra gjennemsniilig
30065 Rdl. aarlig i 1707 09 sank til gjennemsniilig 24 661 Rdl. i
de følgende tre Aar. Af de senere Krigsaar viste enkelte (1714 og
1717) merkelig nok en Stigning i Toldintraderne, men i det hele
taget gik det i denne Periode tilbage med Handelsomsætningen, og
ved Krigens Ophør var Byens Velstand betydelig formindsket.
Om Tabene i det enkelte haves kun sparsomme Efterretninger.
Til nogle af Christianias største Udskibere omsendte Magistraten i
Begyndelsen af 1721 efter Kongens Befaling en Liste, hvorpaa de
skulde angive den direkte Skade, de havde lidt ved Krigen. En af
dem, Kommerceraad Collett, oplyser her, at han ved Opbringelse
og Forlis af Fartoier og Ladninger i 1709—20 har tabt 24 467 Rdl..
I’idv. Holm: Danmark Noraes indre Historie 1060 1720 II S 457
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
