Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAANDVERK OG FABRIKKER
I GAMLE DAGE.
1. Haandverkere.
De fleste Haandverkere i det gamle Christiania var organiseret
efter Fagene i de saakaldte Lang, hvis Hovedformaal var at
beskytte og fremme Laugsbrødrenes økonomiske Interesser, bidrage
til fælles Selskabelighed og understøtte fattige Medlemmer, som
maatte komme i Nød, Nærmere Regler om Ordningen med
Mestere, Svende og Drenge, „L.augskistens„ Indtægter og Forvaltning
samt Læretiden og de Duelighedsprøver, som maatte aflægges,
indeholdtes i de for l.augcne udfærdigede Skraaer eller Artikler,
hvis Hovedbestemmelser var, at Kongen hjemlede Lauget Eneret til
at udøve sit Haandverk eller „Embede", og at det var strafbart for
andre end Laugets Medlemmer at befatte sig med dette. Den i
Spidsen for hvert Laug staaende Oldermand havde i Forening med
nogle Mestere og Byens Underfoged Ret til at opspore og forfølge
„Fuskere og Bønhaser", som underbød Lauget og gjorde Indgreb i
dets Rettigheder. Paa den anden Side stod Lauget under offentlig
Kontrol og var forpligtet til at gjøre Arbeidet billig. Enkelte Priser,
f. Fks. paa Brød, 01 og Kjød, bestemtes endog af Øvrigheden.
Derhos maatte den Svend, som havde gjort sit Mesterstykke,
erhverve Borgerskab til Byen, forinden han kunde nedsætte sig der
som Mester i Faget.
Christian IV. kjæmpede længe mod det priviligerede Laugsvæsen
med dets raa, tyske Ceremoniel. I 1614 fratog han endog
Skrædderne i Oslo og flere andre Haandverkere deres Skraa, fordi de
holdt for strengt paa Laugsretten og vilde forbyde sine Medborgere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
