Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grænsen mellem Fagene var undertiden vanskelig at trække, og
Laugstvangen gav Anledning til hyppige Kranglerier mellem
Laugs-haandverkerne og udenforstaaende Udøvere af samme eller et
beslægtet Fag. Snart er det Skomagerne, som (i 1662) klager over, at
Kjøbmændene „gjør dem Indpas i deres Haandverk" ved at sælge
Sko, medens disse paa sin Side besværer sig over. at Skomagerne
sælger Kjøbmandsvarer. Snart er det en Hjulmager, som (i 1705)
paataler, at Snedkeriauget har taget hans Redskaber fra ham, idet det
vil forbyde ham at lave Vogne, Karrioler, Slæder og Stole, som
efter dets Mening hørte dels under Bilthuggernes eller Snedkernes
dels under Stolmagernes Profession.
Saa er der Strid mellem Slagterlauget og Koner fra Vaterland og
Grønland, som kommer ind i Byen og sælger Kjød. Juleaften 1711
blev en saadan Kone grebet af Slagternes Oldermand Isach Been,
der straks beslaglagde Kjødet og sendte det ned som Gave til Byens
Fattigstuer. Konen ansøgte Magistraten om at faa sin Eiendom igjen
og Tilladelse til fremdeles at sælge Kjød i Byen, men begge Dele
blev afsiaaet. To Aar derefter fik imidlertid Slagterne Betaling fra
Stiftamtmanden om at holde sine Slagterboder i ordentlig Stand og
tilstrækkelig forsynet med Kjød, ellers resikerede de at miste sine
Privilegier. Disse Boder har formodentlig ligget i Nærheden af det
nye Torv. 1 1830-Aarene laa de nedenfor Kirkemuren paa Hjørnet
af Dronningens Gade og Kirkebakken. Se Tegningen. Side 321,
som viser, at de var alt andet end appetitlige.
Ned gjennem det 18de Aarhundrede fortsættes der med Krangel paa
samme Maade. Et Par karakteristiske Eksempler kan anføres:
i 1741 blev en Parykmagers Enke, der havde faaet kongelig Tilladelse
til at forfærdige til Salg smaat Skrædderarbeide. saasom l.uer, Trøier
og Skjorter, men som havde tøiet Tilladelsen ud til ogsaa at sy
Adrienner. Kjorteler og Snørliv, dømt i en Mulkt af 4 Rdl., fordi
hun saaledes havde gaaet Skræddernes Laugsret for nær. Og en
Pige, som paa Grønland havde kjøbt husbagt Brod og solgt det i
Vaterland, blev i 1775 for dette Indgreb i Bagerlaugets Privilegier
„sig selv til velfortjent Straf og andre til Advarsel" dømt til at „gaa
med Fiddelen" i 1 Time.1
1 Fiddelen var et Redskab af Træ i Form af en Violin Fele ; den spændtes om
Angjældendes Hænder og Hals og bares offentlig tilskue. I dens ene linde var
undertiden fæstet en Bjælde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
