Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
heraf fik Stiftanitmanden og Magistraten kgl. Befaling til at lade
sætte en billig Takst paa Haandverkernes Arbeide saavelsom paa
de Mad- og Kornvarer, som disse kjobte hos Kjøbmændene.
Anken over de uheldige Forhold gjentoges bl. a. i 1775, da
Stiftamtmand l.evetzau indberetter til Kommereekollegiet, at paa Grund
af den Mængde fremmede Varer, som indførtes, kunde Stedets
Haand-verksfolk neppe skaffe sig det daglige Udkomme, endsige forbedre
sig i sit Fag. Som Regel efterlod de sig Gjæld.
De skarpeste Udtalelser om Tilstanden skriver sig dog fra 1793
og findes i en Afhandling „Om Haandverkerne i Christiania" af
Stedets Politimester, Kancelliraad Andr. Buli (trykt i Topografisk
Journal 3die Hefte S. 74 og tig,). Her nævnes endel Haandverkere
med Ros ’ specielt Hattemagere, Bundtmagere, Sadelmagere.
Garvere og Korduanberedere, Guldsmede. Stolmagere og Hjulmagere
-men nogle Fag fandt Buil slet ikke repræsenteret og flere andre
var baade middeimaadige og dyre. Specielt klager han over de
store Haundverksgrene med de mange Udøvere, Skomagerne,
Skrædderne, Smedene og Snedkerne, om hvem tlet heder, at der
blandt dem var mange „Fuskere", og at deres Arbeide ikke kunde
sammenlignes med det, man fik fra Udlandet. Færdige Klæder,
Møbier, Hansker og Possementmagerarbeide rh. tn. blev derfor
fremdeles i stor Udstrækning bestilt udenlands, og selv Sko forskrev
man helst fra London og Kjøbenhavn.-’
Politimester Bul! saa i det med Monopoler udstyrede Laugsvæsen
den væsentligste Hindring for Haandverksdriftens Fremgang og
vilde have fuld Næringsfrihed uden I.aug og Privilegier. Men da
man ikke med en Gang kunde ophæve alle Laug. skulde man fore
løbig reformere dem. Som de nu var ordnet, medførte de kun
Udgifter for dem, som gjorde Svende- eller Mesterstykke, uden at
hindre, at der kom mange Fuskere ind i Lauget. En Læredreng
maatte efter bestaaet Svendeprøve ud med 20—30 Rdl. til Traktering
1 I Begyndelsen af 1790-Aarene omtaler ogsaa Stiftamtmand En. Mottkc som
noget bekjendt, at der i Christiania var „en Del duelige og fortrinlige gode
Haandverkere". (E. Holm Danm.-Norges Hist. 1720—1814, VI. 2. Side .541 .
2 Bernt Anker fortalte den ovennævnte Professor Clarke og hans Ledsager, at
han maatte sende Bud til Engtand efter næsten enhver Ting. Endog Familiens
Linned blev hvert Aar sendt derover for at vaskes (F. (Clarke: Travels X.
S. 379).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
