Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. Fabrikker.
Industrien i Christianiadalen har fra gammel Tid fornemmelig
været knyttet til Akerselven. 1 over 200 Aar var denne lille
Elve-stump, som ikke er tO Kilometer lang, den væsentligste Kraftkilde
for Norges betydeligste Fabrikcentrum.
Indtil Midten af forrige Aarhundrede blev den største Plads ved
Akerselvens mange smaa Fossefald optaget af Sagbrugene, deraf
Forstadsnavnet Sagene. Det var ikke noget stort Antal Fabrikpiber,
som dengang sendte sin Røg langs Dalbunden, og Elven flod fiskerig
og nogenlunde klar, kun medførende noget Sagflis, nedover til
Vaterland. Fra den fik Byen sit Drikkevand, og Indtaget laa langt
nede, lidt ovenfor Vøien Mølle ved Beierbroen. Af det endnu
nogenlunde uberørte Stykke mellem Nydalens Fabrikker og
Maridals-vandet kan man slutte sig til, hvordan Elven og dens Omgivelser
saa ud i sin Uskyldighedsstand, da Asbjørnsen vandrede her langs
Elvebredden med sin Fiskestang for at prøve Ørreten.
I Anret 1743 laa der 21 Tommersage ved Akerselven. 4 ved
Nedre Foss, 2 Vaagehals-Sage ved Øvre Eoss, Papirmøllens Sag
(ved Beierbroen). 4 Vøiensage. Dahis Sag og 2 Sage ved „Øverste
Eoss". endvidere Sagbrug under Gaardene Aasen. Sandaker, Bjølsen,
Grefsen, Nygaard og Brekke og øverst oppe Kjøbmand Johan Dariess
Sagbrug. 1 1820 var Antallet vokset til 24, men i 1850-Aarene
foregik lier en stor Forandring, idet den ene Sag eiter den anden
blev nedrevet for at afloses ar store murede Fabrikbygninger, og nu
findes der kun et eneste Sagbrug ved denne Elv.
I den første Del af det 17de Aarhundrede var dei især Kongen,
Christian IV, som paa disse Kanter gav sig af med industrielle
Foretagender.
Saaledes optog han i 1602 „ved Akershus" en Jernhytte med
Hammermølle, der synes at have ligget ved Brække i Maridalen og
maaske er samme Verk som „Sognebergs Jernbrug", der i 1545
kom i Kronens Eie og havde Gruber ved Sognsvandet. Men i
1614 blev Driften nedlagt og overflyttet til Bærums Verk. som med
Bidrag af den kgl. Kasse var optaget i 1610 af Paul Smelter at
Helsingør, men hvis Drift nu overtoges af Kongen, indtil han i 1624
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
