Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
indenlandske Industri ved Anlæg af Fabrikker. Det var Privilegiernes
Blomstringstid. 1 Christiania, hvor Trælasten i saa overveiende Grad
optog Interesserne og den ledige Kapital, har disse Bestræbelser
vistnok ikke sat sterke Spor. Men fra den Tid skriver sig dog én
Industri, som siden har spillet en vis Rolle i Byens Omsætning,
nemlig Papirindustrien.
Den samme Ole Benisen, som eiede den ovennævnte Kvern, tik
i 1686 efter Ansøgning Eneprivilegium paa at anlægge en
Papirmølle i Christiania, saaledes at ingen anden saadan Fabrik maatte
„Bentse Brug" (Papirfabrik) ved Akerselven i 18.=w
Tegn. af Landskabsmaler J. E. Kckersbcrg.
oprettes i de forste 15 Aar. Derhos tik han Toldfrihed for alt
Materiale, som maatte indfores til Anlægget, med liere Rettigheder.
Møllen synes først efter endel Aars Forlob at være kommet i
ordentlig Drift. 1696 er det første Aar, hvori der fra Christiania
udfortes Papir (1300 Ris) samtidig med, at Indførselen af Papir
betydelig aftog. Som den egentlige Grundlægger af den nye Industri
kan man heller ikke regne Ole Bentsen, men den oftere omtalte
Admiralitetsraad, Eier af Bjølsen Gaard, Gerhard Treschoiv. Det
var denne driftige Mand, som lod Papirmøllen opføre af dertil
indkaldte hollandske Arbeidsforstandere i Nærheden af Bentsens
Kvern. Paa Bjølsens Grund anlagde han derhos i Forening med
sin Halvbroder, Kjøbmand Mads Wiel i Drammen, et Sagbrug samt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
