- Project Runeberg -  Gamle Christiania-Billeder / Ny Udgave med omkring 250 billeder og karter, samt flereBilag i Farve- og Tontryk /
444

(1893) [MARC] Author: Alf Collett
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

der til Brændsel aarlig medgik omtrent 2000 Favne Granved og
46000 Stykker Baghun. Arbeidernes Tal var ved Aaret 1790 32
Mænd og 12 Kvinder.* I Spidsen for Arbeidsstokken stod en
„Alunmester", en Stilling, som fra 1792 til 1812 indtoges af en fra
et Alunverk i Skaane indkaldt Svenske, Hans HelljeSson. Dennes
ældste Søn var den fra de slesvigske Krige 1848 50 bekjendte
tapre Oberst Hans Helgesea, der fødtes i Oslo 1793 og
formodentlig har henlevet sin Barndom paa Holtop (Dyvekes Hus), som
Faderen forpagtede.

Efter James Colletts Død 1794 fortsatte lians Son John Collett
(paa Ullevold) Driften af Alunverket, hvor han i 1806 oprettede en
Skole for Arbeidernes Børn, den første af sit Slags her i Landet,
men Afsætningen af den tilvirkede Vare var i det hele taget lidet
lønnende, og efterat det havde vist sig, at nogle Forbedringer ved
Fabrikationen, sotn foretoges efter Forslag af to tilkaldte teknisk
kyndige Mænd, daværende Bergmester Baumann og Apotlieker
Maxell man n. ikke formaaede at bringe Verket til at svare Regning,
blev dette, omtrent 1815, endelig nedlagt.

Stedet havde dengang et Udseende vidt forskjellig fra det
nuværende. Den Vei, som fra Oslo førte derud, gik nærmere
Lo-elven end nu og standsede ved Grønlien, indtil Ljabrochausseen i
1850-Aa rette kom istand. Nede paa Fladen, ikke langt Ira Elvens
Munding, laa de egentlige Verksbygninger og Skolehuset, omgivet
af store Hobe af rød Grus og Affald fra Driften, og ved Loelvens
Udløb havde Eieren af Ljans Sagbrug en Oplagsplads for Planker
og Bord efter en Indrømmelse, som var givet i James Colletts Tid.
Paa denne Tomt stod ogsaa et Krudtmagasin for Tilvirkningen fra
Ljans Krudtmølle, og ved Siden deraf, langs Stranden ved Bjørviken,
laa et Batteri for 8 Kanoner, anlagt i Krigsaaret 1807. Det fandtes
der fremdeles i 1824, men krævedes da fjertiet af Ljans Eier.
Oberstløjtnant Ingier, fordi det laa iveien for lians Trælastbedrift og
ikke længer kunde ansees nødvendig.

Høiere oppe laa Kontorbygningen, et toetages Tømmerhus, som
efter Verkets Nedlæggelse biev bortleiet til Private. Den sidste
Leieboer var, ved Midten af 1330-Aarene, Kjøbmand Herre, Fader
af den som Forfatter af „En Jægers Erindringer" bekjendte
Bernhard Herre, der var en Ungdomsven af Digteren Welhaven.

’ Se Rektor Rosteds „Alunverket »ed Osto" i Topogr. Joum. .»die Ft. S. t 74.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:36:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/christiani/1909/0487.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free