Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Uagtet disse Fabrikker var beskyttet ved Forbud mod Indforsel af
udenlandsk Vare, gik de dog ind efter endel Aars Drift.
12. Kjobmand Peder Iversen Rosenberg fik i 1708 kongelig
Bevilgning til at anlægge en Reberbane udenfor Byen, men det vides
ikke, om den kom istand. Først mange Aar senere hører man om
et nyt Anlæg af samme Slags, nemlig i 1772, da Niels Torgersen,
som havde lært Rebslageriet i England, fik Tilladelse til at oprette en
Reberbane paa en fra Søen indvundet Tomt ved Akerselvens Udløb.
Denne var i Virksomhed i over 100 Aar og eiedes tilslut af Rebslager
Timm, af hvem Kommunen kjobte den i 1870 (se S. 186).
13. Før Aaret 1776 fandtes der i Christiania intet Ølbryggeri
som selvstændig Forretning. Ølbrygning til Salg blev vistnok drevet
paa mange Steder, men ikke som nogen egen Næring, kun i
Forbindelse med Vertshushold og Høkeri. I det nævnte Aar fik
Skipper, senere Kjobmand og Havnefoged Christian Stabel! kongelig
Bevilgning til at oprette et Skibsøl bryggeri i sin i Nærheden af
Bryggerne beliggende Gaard til Skibenes Forsyning med denne
Vare. Det oplystes da af Magistraten, at man længe havde
savnet et saadant Bryggeri, idet den almindelige Bryggemaade bos
Vertshusholderne ikke var saaledes beskaffen, at derved kunde
leveres et forsvarlig og holdbart Skibsol. I det følgende Aar fik
Kjøbmand og Stadskaptein Lars Gad en lignende Bevilgning, men i
1790 var kun et af disse Bryggerier i Virksomhed. Det første
større Ølbryggeri for indenlandsk Forbrug oprettedes af Jobs. Thrane
omkring 1800. Hans 01 roses af Christen Pram i hans
økonomiskstatistiske Beretning fra 1804 06, men dette Bryggeri nævnes ikke
som bestaaende i 1ste Udgave af Krafts „Norges Beskrivelse" 1820.
Det ældste af de nuværende Bryggerier, Schous, anlagdes i 1824 af
Jørgen Young, men solgtes i 1838 til Christian Schou. Det laa i
Forstaden Fjerdingen, nedenfor det nuværende Gasverk. Her
begyndte dets nye driftige Fier i 1843 at tilvirke bayersk 01.
14. Et Geneverbrænderi anlagdes 1785 af Hans Chr. Schmidt.
Det laa i Nedre Slotsgade ved Siden af Byens ældste Gaard (Side
142) og var i 1793 endnu Christianias eneste Brændevinsbrænderi.
I Begyndelsen af forrige Aarhundrede, samtidig med, at der kom
større Fart i Potetesdyrkningen, fik Byen flere Brænderier, og i 1820
var der 15 Stykker af dem med tilsammen 27 Kjedler, men i 1839
16 med 41 Kjedler. Brændevinsbrænding var dengang Byens største
industrielle Virksomhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
