Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRÆK AF LIVET I DET GAMLE
CHRISTIANIA.
Boliger og Bohave.
Indredningen af Husene fra det 17de og den første Del af det
18de Aarhundrede var naturligvis noget forskjellig, alt efter
Bygningernes Størrelse, Tiden for deres Opførelse og Hiernes
Formues-forhold eller Stilling i Samfundet som Kjøbmand. Embedsmand
o. s. v. Men trods Uligheden i det enkelte var der tiere
Fællestræk i Anlægget og det indre Udstyr, som er karakteristiske for de
borgerlige Murhuse fra Baroktiden.’ Vi holder os lier til de ældre
Bygninger i den egentlige By og henviser til Kapitlet om Byens
Bebyggelse Side 82 o. Hg.
lndkjørselsporten var i Regelen i den ene Ende af Fiuset. Men
fra selve Portrummet førte ingen Dør eller Trappe ind i det indre
af Bygningen. Man maatte helt ind paa Gaardspladsen, hvor
indgangen var, og hvor Friluftstrapper førte op til de ligeledes aabne
Svalgange, der forbandt de enkelte Rum og Hovedbygningen med
Sidcfløicne. De lukkede Trapper, som man i Begyndelsen kaldte
italienske, blev først almindelige et godt Stykke nede i det 18de
Aarhundrede. Senere er Svalgangene for største Delen indbygget til
lukkede Gange eller indlemmet i Værelser, og paa denne Maade og
ved nye Baghuse er Gaardsrummene, som i ældre Tider var meget
rummeligere og ind mod Midten af Kvartalet gjerne endte i smaa
Haver, blevet betydelig mindre og mørkere.
1 Barokstilen, som dannede Overgangen mellem den strenge, lovbundne
Renæssance og Rokokoens frie. mere maleriske Stofbehandling, synes i Christiania at
have hersket til henimod Midten af det 18de Aarhundrede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
