Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
indenlandsk glat Silketøi, Ringe til 100 Rdl. samt Los, Graaverk,
Maar og andet Forverk til maadelig Pris. Men ringere Folk maatte
ikke bære Silke og kun glatte Guldringe.
Den samme Forskjel gjordes for Kvinderne, som havde at rette
sig efter sin Faders eller Mands Rang og Vilkaar. De fineste
Damer kunde f. Eks.
bære Slæb paa sine
Skjorter, „saa
lange, dem lyster",
men længere nede
i Rangen var
Slæbets Længde
begrænset til
halvanden Alen. og
Retten til tit bære
Perler og /Edelstene
var indskrænket til
dc S første
Rangklasser. Medens
den, som var gift
med en
Borgermester eller
„fornemme Negotiant",
endnu kunde bære
et Smykke til 100
Rdl., Ringe til en
Værdi af 60 Rdl.
og Guldkjæder og
Armbaand uden
Diamanter og Ædel
stene samt Sobels Halsfor og Muffe, maatte en almindelig
Borger-madame noie sig med Forverk af ringere Sort, og Prestekoner (som
ikke var i Rangen og derfor blot var „Madamer") maatte ikke bære
finere Dragter end en tarvelig sort Klædning af glat Silketøi.
En Forordning som denne, med en Række Satser for tilladt Brug
af glimrende Klæder og Smykker, var naturligvis lidet egnet til at
indskrænke Luksusen, navnlig hos Standspersoner, og den bidrog
desuden til at opelske Rang- og Titelsyge. Men uagtet den neppe
VlCBSTATHOLDER I NORGE JUST HøEG.
r>.,,i itAu.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
