Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fra Klædedragtens Historie at give et Bidrag til Kulturlivets
Udvikling i Christiania i ældre Dage. med specielt Sigte paa Overgangen
fra den gammeldagse til den nye. „alamodiske" Tid.
Ved en Luksusforordning af 20de Januar 1783 blev Brugen ai
Silke og Hoiel samt Guld- og Sølvstads til Klædedragten betydelig
indskrænket. Man maatte ikke længer gaa med Brokade, Tjær i Hatten
og udenlandske Kniplinger. Pelsverk skulde ikke bruges til Pynt.
men kun paa Ydertøi og til Varme. Nu blev der ogsaa sat en
Stopper for Overdaadigheden i Tjenestefolks Dragter, og det
bestemtes. at den Tjener, som lod sig frisere af en Prisør. skulde bøde
4 Rdl. for hver Gang.
I den anden Halvdel af Aarhundredet kom Moderne i Christiania
som Folge af den storke og tiltagende Handelsforbindelse med
England, hvor Sønnerne i de rige Kjøbmandshuse desuden sendtes hen
for at opdrages, mere og mere under Paavirkning af engelske
Forbilleder, ligesom ogsaa engelske Klædningsstoffer blev meget
almindelig benyttet. Flere Reisende taler om Christianias
„Lon-donisering" ogsaa i dette Stykke. Om Damedragten skriver
saaledes Professor Clarke efter Indtrykket fra Selskaber i Christiania
1799 (Travels X Side 455 56):
„Damernes Dragt rar fuldsuendig engelsk og af sidste Mode Ved denne Tid
optraadte Siifraimmandcns Erue og cn eller to t:l med en Slags kridtede
„Crop-Parykkcr", indfort« fra London, og af den Summen, som Fremvisningen af denne
nye Mode opvakte, den Beundring og Misundelse, den fremkaldte, var det klart, at
en livlig Indforsel snart vilde gjore disse Parykker meget almindelige blandt de
itoiere kvindelige Klasser. Enhver Forandring i Dragten, som foregaar i London,
overføres øjeblikkelig tii Christiania, og disse Forandringer iagttages og adopteres i
Norge med en Begjærtighed, som for Fremmede er fomnielig at se "
Fn Gang blev der dog i Christiania gjort Forsøg paa at stanse
Invasionen af fremmede Moder. Det var i 1780-Aarene, da man.
efter hvad Professor Wilse beretter, begyndte „ved nogle
Højtideligheder at bruge en Nationaldragt, bestaaende i sorte Kjoler og hvide
Vester", men for Damerne helt hvide Dragter. Formodentlig har
dette Forsøg, der minder om Gustav Ill’s Bestræbelser i Sverige
for at indføre en svensk Nationaldragt, ikke vundet nogen almindelig
Tilslutning. Ialfald ledede det ikke til noget varig Resultat. Ved
denne Tid omtrent begyndte derimod en anden Reform i
Klædedragten at gjøre sig gjældende i Byerne, nemlig at Børnene fik sin
egen. for dem mere passende Dragt, medens de tidligere, ialfald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
