Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
andet end et vævet Tapet uden Frynser eller Kniplinger, og til
Brudesengen kunde de fornemste Geistlige og fornemme Borgere
og Negotianter anvende Taft eller Atlask, men Haandverks- og
I jenestefolk skulde lade sig nøie med Rask eller andet uldent Toi
at indenlandsk Fabrikat, dog uden Frynser, Dusker eller Snorer.
Haandverkere og Tjenestefolk maatte desuden til Bryllup kun
indbyde (i Par og kun traktere med et „tarvelig Maaltid" af høist 4
Rener Mad. Brudegaver var aldeles forbudt, undtagen til
Tjenestefolk og af Forældre til Børn.
Disse Paabud, der afløste ældre Bestemmelser af lignende Art.
hat ligesom Forskrifterne om Klædedragten neppe været til stor
Nytte, og i den praktiske Anvendelse paa Bagatelsager faldt de i
det latterlige.
1 Aaret 1656 blev saaledes en Mand i Christiania, Thomas
Bertelsen Hagedorn, ilagt Mulkt af Byfogden, fordi han til sin
Brudesengs Omhæng havde brugt „et gemeent Taftes Spærlagen", som
hans Hustrus afdøde Forældre havde brugt for mange Aar siden
og denne ubetydelige Sag gik lige til Statholderen og Kongen, inden
den fandt sin endelige Afgjorclse. Hagedorn havde, oplyste han.
brugt det gamle Toi for at spare Omkostningerne ved at kjøbe nyt.
og han vidste ikke af, at han ved at bruge det overtraadte den
kongelige Forordning (af 4de November 1655). Han flyede nu til
„Kongens Naade og Cletnents for denne sin Uforstand". Statholder
I rolle erklærede i sin Paategning paa Andragendet, at det var klart,
..at hiint Spærlagen hverken er brugt for modvilligen at overtræde
det kongelige Mandat eller for at vise nogen Hoffærdighed, men
fotat spare-, saa Ansøgeren havde netop handlet i Paaoudets Aand.
Statholderen ansaa derfor Søgsmaaiet ubeføiet, men da han ikke
dristede sig til at afgjøre Sagen paa egen Haand, indstillede lian
den td Kongen, som formodentlig har eftergivet Mulkten.
Det var forbudt at lade Bryllupsfesten vare mere end én Dag.
men saa holdt man ogsaa paa med Maaltider, Sang og Dans til langt
paa Nat eller til den lyse Morgen. Og det var aldeles ikke frit for
at ntan ogsaa turede et „Anden Dags Bryllup- hos det nygifte Par.
Man hører saaledes fra Slutningen af det 18de Aarhundrede tale
om Brudens „Anden Dags Kjole-, som var beregnet netop paa en
saadan Fest. Musikken besørgedes af Stadsmusikanten, som med
sine Folk havde Eneret til at musicere ved Barseler, Bryllupper og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
