Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der er saa døv som en Stok, seer gjennem Sprækken paa Skjcrmbrættet. at Klædet
er borte; hun tænker nu. at Fru Rosenkran!/, er gaaet, og styrter frem med dc
Ord Naa. saa blev vi da endelig qvit den forbandede Mærru!"
Begravelse.
Af Højtidelighederne i tlet huslige I.iv v;ir Begravelsen den, hvor
paa der almindeligvis lagdes størst Vegt, og som medførte de
betydeligste Udgifter. At faa, hvad man kaldte „en hæderlig
Begravelse", var Gjenstand for alles inderlige Ønske, og Troels forklarer
i „Barselstuen" dette derhen, at naar en stakkels Kone har mistet
sin Mand, tilsiger Moden, at „hun skal udstaffere det døde Legeme,
betrække alle Vægge, Stole, Stuepiger, Kokkepiger, Ammer, Kusker
og Heste, med et Ord, hun skal gjøre saadan hæderlig Begravelse,
at hun har intet tilbage at fore et hæderlig Levned med". I.igesaa
hos os! Skifteforretningerne i Christiania i det 18de Aarhundrede
viser regelmæssig, at der ved Begravelser anvendtes ganske
uforholdsmæssige Bekostninger, især ti! ydre Pomp og Pragt med et
stadselig Optog gjennem Gaderne, Sørgedragter for Familien og
hele Tjenerskabet, Traktement, splendide Drikkepenge og Honorarer
til hoire og venstre. Vokslys og sort Flor til Kirken samt andre
festlige Tilstelninger, hvormed man mente at vise den Afdøde Ære.
I en saadan højtidelig Ligbegjængelse med Tilbehør af højtravende
Ligvers og Gravskrifter fandt Tidens Smag for det Stadselige, det
Prunkende og Gravitetiske Leilighed tii at gjore sig rigtig gjældende.
Tidligere synes der ogsaa at have været meget Gjestebudsliv
i Sørgehuset. Det var i den Tid, det endnu var tiliadt at holde
„Vaagestue", saalænge Liget stod over Jorden. Saadanne
Vaage-stuer var nemlig forbundet med Traktering og Lystighed gjennem
tiere Dage. hvorom Holberg fortæller (Epistel 226), at i hans
Barndom „bivaanede man med langt større Lyst og Fornøielse
Vaage-og Sørgestuer end nu om Stunder Bryllupper. Jeg erindrer mig i
min Barndom, hvilken Glæde det var for mig og andre, naar vi fik
at vide, at et af vore Naboers Boro var dod, thi derpaa fulgte mange
gode. fede Dage." Men ved en Forordning om Begravelser af 7de
November 1682 blev Vaagostucr forbudt, og om dc end ikke
overalt blev ganske afskaffet, saa indskrænkedes de dog i Regelen til
den sidste Nat før Jordefærden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
