Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
samledes flere af Deltagerne hovedsagelig af Familierne Coilett.
Feddersen, Tullin, Anker. Elieson, Gram, Steen (Assessor), Clauson
(paa Bærum), At’hin, Bukier, Gold, Eaisen (Enevold), Mullei,
Nielsen (Agentens Familie) og Wessel (Generalauditør) med andre
gode Venner paa den Collettske „Eremitage" Fladeby i Enebak, hvor
der hver Aften af et efter Lodtrækning skiftende Vertskab opførtes
dramatiske „Optog", som oftest smaa Leilighedsstykker, forfattede ar
en af Gjesterne. Julesammenkomsterne paa Pladeby er imidlertid lige
som de der (ialfald siden Aaret 1756) afholdte selskabelige Høstjagter,
hvorunder der ogsaa af og til spilledes Komedie, udiorlig beskrevet
paa andet Sted og skal derfor her kun berøres i Eorbigaaende’.
Efter at der om Høsten 1780 ifølge Indbydelse al Bernt Anke;,
Zahlkasserer Jitel. James Coilett, Raadstuskriver Ar W/t og Enevold
Falsen var oprettet et fast dramatisk Selskab i Christiania med en
betydelig udvidet Kreds af Deltagere, Hk Privatskuespillene et mere
offentlig Præg, og ved Udgangen af Aarhundredet spilledes der saa
omtrent for alle og enhver. Forestillingerne holdtes i
„Grændse-haven" (ved Akersgaden), hvor Eieren James Coilett omkring 1/70
lod indrette cl lidet Thcatcr, som stod til Vinteren 1801 -2. da riet
blev nedrevet Tor at give Plads for et noget rummeligere Skuespilhus,
beregnet paa 4 500 Tilskuere. Dette er for nogle Aar siden
ombygget og forvandlet til Xentraltheatrer.
Den dramatiske Smag. som i 1790-Aarene steg til en sand
Lidenskab, gav Datidens Selskabelighed et eiendommelig Præg og
ud-ovede i det hele i social Henseende en stor Indflydelse. Interessen
for Privatskuespil bredte sig fra Christiania til flere norske Byer og
greb langt ned i Masserne, idet den foranledigede Oprettelsen af
dramatiske Foreninger endog inden Haandverksstanden. Den bragte
ikke alene Folk sammen t selskabelig Samkvem, men den virkede
tillige til at afslibe og forfine Omgangstonen samt ialfald i nogen
Grad til at udjevne den i de foregaaende Tider sterkere betonede
sociale Adskillelse mellem de forskjellige Samfundsklasser.
Ifølge Lovene for det dramatisk-musikalske Selskab af 1799 (det
ældre Selskab blev da reorganiseret) kunde „alle Borgere i Byen
og Proprietærer i Nærheden af samme, alle Embedsmænd, Officerer,
’ Fru Dunkets „Gamle Dage", Prof. L. Daae: „Det gamle Christiania". H. J.
Hmtfeldl: „Christiania Theaterhistoric" og A. Coilett: „En gammel
Christiania-sitegt". samt „Aftenposten" ISSti. Nr. 43 og 44. og 1002, 8de og 13de Juni.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
