Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 Tilhørere i den. Og dette var om Sommeren. Havde det endda
været en kold Vinterdag, kunde man forklare sig det ved, at der var
iskoldt i Kirken, som ikke havde Ovn uden i Sakristiet.
Endel af de Udlændinger. som har skrevet 0111 Tilstandene i
Christiania for hundrede Aar siden, omtaler den Hovedstadstone,
som herskede i den lille By. Som Sædet for Statholderen og flere
centrale civile og militære
Statsindretnininger havde
Christiania med sin talrige
Embedsstand altid hævdet
Fortrinet mellem Norges
Byer som et Slags
Hovedstad. Dertil kom den sterke
Paavirkning, som Byens
Kulturliv modtog fra
England, hvor saa mange af
dens unge
Kjøbmandssøn-ner fik sin Opdragelse, og
i hvis største By der
fandtes en liden Koloni af norske
Østlændinger, fornemmelig
Christianiensere, som stod
i livlig Forbindelse med
Hjemlandet.
„Af alle Fremmede", skriver
den ovennævnte Professor Mallet.
..er Englænderne de. med hvem Nordmændcne sympatiserer mest. Han betragter
dem gom don førsto Nation næst ©ftcr sin «gen. Do Danske forekommer ham altfor
flegmatiske og maaske altfor begunstigede; Tyskerne giver sig en altfor overlegen Mine;
Franskmændene er for lette. Hollænderne for okonomiske og optaget af sin egen
Interesse. Det er altid i England, Nordmændene nedsætter sig, naar de drager
udenlands, nogle for at tjene sig en Formue, andre for at forode den, dc har.u|
Blandt fremmede Sprog var ogsaa Hngelsk det, som mest
benyttedes og forstodes af de fleste dannede Mennesker, hvorimod Tysk
efter samstemmige Vidnesbyrd merkelig nok hørtes forholdsvis
sjelden. I Officerskredse har dette dog vistnok været anderledes.
Maltets Reise, S. 229; ivfr. „Madame Ø.’s” Reisebreve, Skilt- Mag. 1857 S. 171.
Clarkes Reiser S. 265 o. 11. St. samt Mag. Niels S. H. Btochs Reise, Kbhn. 1808.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
