Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Enkedronningen ægger sin Fader mod Rigsraadet. 191
med majusculis eller store Bogstaver mindet om, at
jo Hertugen i sin Tid selv havde „ladet sig det
ge-falle". Som om ikke Hertugens og hendes Ønsker
netop vare i den inderligste Overensstemmelse meel
„Livgedings-Brevet". Thi naar der i dette taltes 0111
„Livgedings-Hus", hvor Enkedronningen skulde boe, saa
forudsattes selvfølgeligt, at dette havde Tag og
Kammer, saa at det overhovedet var beboeligt. Og naar
„Livgedings-Brevet" var oprettet mellem Mand og
Hustru, uden at Børn med et Ord berørtes, saa var det
et dristigt Stykke at paastaae, at det angik Døtrenes
Underhold. Hertug Ulrik maatte derfor endelig sende
Rigsraaderne en skarp Tilrettevisning, „saa at der
kunde blive sat Spunds for al deres Næsvished og
Hovéren, som nu piblede ud". Hvad Enkedronningen
selv vilde gjøre, havde hun endnu ikke endelig
bestemt. Derom vilde hun gjerne først tale mundligt
med Faderen.
Saa var der Christian den Fjerdes slette
Undervisning. Hertugen havde jo klaget over den, men
den var ikke bleven bedre. Hak Ulfstand var
Hofmester, men savnede efter Enkedronningens Mening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
