Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
Rigsraadets Vrede.
Der kan ikke være nogen Tvivl om, at det har
kogt i mange Rigsraader af Forbitrelse ved
Gjen-nemlæsningen af denne Udfordring. Sagen selv
krævede imidlertid stor Selvbeherskelse. Dels var
det et Spørgsmaal, om ikke Enkedronningen maatte
siges at have den formelle Ret, hendes Skrivelse
var i hvert Fald affattet med megen Snildhed. Dels
kunde det, at svare grovt, muligt blive en farlig
Historie, naar den unge Konge engang blev voxen,
og dette Brev laa som et varigt Vidne om, hvad
man havde vovet at byde lians Moder. Men hertil
kom, at Forholdene paa en Maade havde skiftet
Karakter efter Afsendelsen af Brevet, idet
Enkedronningen selv havde rakt Haand til Forlig, ved at
anmode Rigsraadet om Udsendinge til Hjælp ved
Johan Adolphs Hylding. Hensynet til Fædrelandets
Tarv maatte gaae forud for Alt, og Uvillien mod
Enkedronningen foreløbigt holdes nede.
Dette skete ogsaa, forsaavidt Rigsraadet tav,
saalænge Hyldingssagen stod paa. Den sjette Mai
vare Rigsraaderne komne sammen, men endnu en
Maaned efter var intet Svar afsendt, uden al Tvivl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
