Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94 Henrik Ranzaus Brev til Ulrik af Mecklenburg.
Stemning mod ham, til denne hendes pludselige
Unaade. Endnu for tre Uger siden havde hun
tilskrevet ham et meget naadigt Brev. Det maatte vel
stamme fra, at han havde borttaget det kongelige
Signet fra Landretsdagen. Men han havde ikke
kunnet handle anderledes. Thi hans Herre og Konge,
Christian den Fjerde, havde i to Skrivelser, den sidste
endog skreven med hans egen Haand, udtrykkeligt
forbudt ham at forsegle dermed. Da han mærkede,
at Landretsdagen desuagtet vilde afgjøre Sagerne,
havde han begivet sig bort, ogsaa forresten paa
Grund af Legemssvaghed. — De to lamme Fingre
omtaltes ikke nærmere.
Tonen i Brevene til Christian den Fjerde78 og
til Regeringsraaderne79 var en Del forskjellig herfra.
I det første var der endnu lidt officielt Klynk, i det
sidste var selv dette ved at vige for
Embeds-Op-rørthed, parret med et lunt Smil under Sydvesten ad
den ublide Dravat. Men det, der gav dem begge
særlig Interesse, var, at Henrik Ranzau her anvendte
de omtalte „tilladelige Midler" til at faae Opreisning.
Det mindst sammensatte af disse var at anraabe den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
