Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
være Din Lovtaler. Du trænger ej til vor Roes.
Medens Du levede og virkede, vidnede det Gode, Du
udrettede uden Bram, Din Menigheds og Dine Fosterbørns
Hengivenhed og, medens Du levede og led, de Ædles
Deltagelse, som græd ved Dit Sygeleje, som med Vemod,
men dog gjærne, kom til den lidende Fromme, om Dit
Værd. Og nu, Du er død, da skal Din ædle, Din
sjældne Hustrus dybe Vemod, nu skal Din lille
Christians Omhu for at træde i Dit Fodspor, nu skal
Taaren, som tindrer i Alles vores øjne, ja, selv
Graa-den, som kvæler Din Ligtalers Stemme, være Din
Lovtaler. Du Gode! Vi savne Dig nødigt iblandt os. Men
han, som tæller Menneskets Dage, vilde det saa. O,
tilgiv Miskundelige, at vi græde, naar vi sige: „Ske
Din Villie, Gud!“
Efter den Afdødes eget ønske blev hans Kiste
nedsat 5 Alen under Jorden, „for at hans jordiske
Levninger bestandig kunde hvile i Fred".1)
Chr. Winther skriver2) om den nu omtalte Periode:
„Min Moder var egentlig en svag Konstitution;
men i al den Tid, medens min salig Fader levede og
led, var hun rask, smertefri, aarvaagen Nat og Dag;
den Spænding, hvori hun bestandigt levede, var, saa at
sige, et forhøjet Livsprincip. Men aldrig saasnart var
min Fader død og de saavel aandelige som legemlige
til en vis Exaltation spændte Kræfter pludseligt traadte
tilbage igjen, fordi Nødvendigheden af deres
Anstræn-gelse var hævet, saa blev hun syg, dødssyg, maatte
Meddelt mig af Pastor Emil Tauson i Ulsø. 2) I et Brev til
Knud Sidenius; det ejes af Kandidat K. M. Gulmann, dennes
Dattersøn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
