Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
har det latinske Sprog i alle Klasser det største Antal
ugentlige Timer (øverste Klasse 10, de andre hver
tolv), og man søger i disse at bringe Disciplen til at
læse og forstaa det med Færdighed, skrive det med
Rigtighed og Smag, samt endog i Autorernes
Fortolkning at udtrykke sig i selve Sproget med saa megen
Lethed, som det er muligt at opnaa. Til Læsning
og øvelse i Fortolkning vælges Værker af de
berømteste Historieskrivere, Filosoffer, Talere og Digtere,
eftersom de kunne passe sig til Klassernes Tarv. Og, uden
at være bunden til en vis Cyklus af Autores, seer
man paa, at Lærlingen skal faa Indsigt og Styrke
i Sproget og ikke blot kunne forstaa og explikere
de foreskrevne Forfattere eller Steder af disse". —
„Det græske Sprog (hver Klasse 4 Timer ugentlig)
drives ikke med blot Hensyn til den tilkommende
Teologs Fornødenheder, men fornemmelig for ved den
græske Literaturs Mesterværker at bevirke. Smagens
fuldkomnere Uddannelse. Det Nye Testamente ansees
ej for nogen passende Skolebog; derimod begyndes
med Jakobs Elementarbog, hvorfra saa strax skrides til
Homer, derpaa til Xenophon, Theophrast, Lukian eller
Plutarch og hvad Andet man af den græske Literaturs
uendelig rige Skatte finder efter Omstændighederne
passende. Man bør helst slutte med udvalgte Dialoger
af Plato, en Antologi af Idyl-, Elegi- og Ode-Digtere
samt en og anden af de fortrinligste Tragedier
Hebraisk dreves kun i øverste Klasse med de Elever,
der vilde være Teologer; men man undgik her alle
fordum brugte Omveje og tidsspildende Vidtløftigheder;
den fuldstændige Exegese overlodes Universitetet. „Af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>