Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mynster! Jeg kan ret føle, hvorledes den vilde være,
ganske for Hjærtet. Men hvorledes kunde vel det ske?
Ja, naar han bliver Præst i Kjøbenhavn! Dog det
kunde ikke glæde mig; thi Konfirmationerne der ere
ikke — og kan ikke være — Hvad de burde være. Jeg
kan overalt ikke forstaa, hvorledes en Præst hellere vil
være i Byen end paa Landet,1) ja, vel for sin egen
Skyld; men sin Menighed kan han nytte uendelig mere,
efter min Forestilling, paa Landet; thi Præsterne ere jo
Alt for Deres Bønder; veed de, eller forstaaer de at
omgaaes dem, saa kan de faa dem, for det Meste, til
at blive ret meget gode Mennesker; og hvor belønnende
er ikke det\ Mine Døtre og jeg ere enige om, at vi
kuns kunne være glade ved at høre en lang Prædiken
og en lang Konfirmation af Mynster, og at vi ikke
forsømte nogen Prædiken, naar han var Præst. Dersom
De, gode Fru Rahbek, har flere af hans Arbejder, da
viis mig den Godhed efterhaanden at laane mig dem;
De vil derved gjøre mig en stor Glæde, som jeg sætter
særdeles megen Pris paa. Gid De igjen vilde give mig
Noget at udrette for Dem; hvor gjærne gjorde jeg det
ikke! Jeg føler mig saameget i Deres Gjæld.
Nu, Gud velsigne Dem Bægge! Værer mine
Venner! Og De vil inderligt glæde
Deres ærlig hengivne
Johanne Dorothea Winther."
Ved Slutningen af et nyt Besøg i Kjøbenhavn
skriver hun d. 25nde Nov. 1809:
*) Denne Ytring var Vand paa Kamma Rahbeks Mølle, da hun,
som bekjendt, var meget vred, fordi Mynster vilde til Kjøbenhavn.
(Se hans Levned, S. 182 (1854).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>