- Project Runeberg -  Christian Winther : et livsbillede / I. Nedstamning, Barndom og første Ungdom - Studenteraarene /
87

(1893-1901) [MARC] Author: Nicolaj Bøgh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Inderlig Tak for de Timer, jeg nød i Deres
Selskab!1) De ere mig kjære og ville ofte give mig glade
Erindringer. Ofte kom jeg til Dem, og endnu oftere
havde jeg gjærne villet komme; men min Frygt for at
kjede Dem holdt mig tilbage; tilgiv det, gode Fru
Rahbek! Det var ikke Mistillid til Deres Godhed og
Over-bærelse, hvilke jeg har havt saamange Prøver paa,
men en Ængstelighed, som jeg ikke kan overvinde, da
den er en Følge af min svage Helbred, som gjør, at
jeg aldrig lever med frit og let Aandedræt, men tungt
og ængsteligt. Saaledes har jeg ikke været før mine
sidste tvende Aar, og man maa finde sig i sin Skæbne.
Det Eneste, der kan opmuntre mig, er ærlig deltagende
Venner; men gjærne ere de, man agter højest som
Venner, mindst tilbøjelige til at være det.2).

... Vil De hilse Professor Rahbek saameget fra
mig; hans’ Bog vil være mig en kjær Erindring om
ham. Den gode Heger maa de heller ikke glemme at
hilse fra mig. Han er ikke glad, hvilket gjør mig ondt;
jeg vilde, at alle gode Mennesker, at alle mine saa
kjære Venner skulde ret være lykkelige, saa lykkelige,
som man kan være det i denne Verden. . . .

Madam Drewsen vil vistnok fortælle Dem, at vi
have levet nogle Dage sammen; hendes Nærværelse var
mig kjær. Jeg skulde gjort Turen med til Møen, men
blev syg og har ikke været vel siden. Min Christian
beder Dem særdeles meget hilset; han erindrer endnu
med Glæde, at De yndede ham.

’) Under hendes Besog i Kjobenhavn, vistnok i Anledning af
Aagaards Bryllup. 2) Maaske ligger heri en Slags Reprimande, fordi
Fru Rahbek jo synes ikke at være gaaet ind paa hendes Forslag om,
at de skulle sige „Du“ til hinanden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:36:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chrwinther/1/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free