Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og brugte sin Vittighed lystigt, naar han greb
Modstanderen i Uvidenhed. Han var noget hidsig og
opbrusende; hvis Nogen rørte ved hans Ære, kom han strax
i Harnisk, og Sagen afgjordes da gjærne ved
Nævekamp, hvori Poul oftest bankede Modstanderen, da
han var velvoxen, stærk og tapper. Af sig selv kom
han Ingen for nær og var af en fredelig og forsonlig
Natur; han havde da ogsaa mest Interesse for aandelige
Sysler, men var derimod noget ligegyldig ved ydre
Ting, saasom sin Paaklædning, hvorover han tidt fik
Irettesættelser, udenat han dog dengang eller senere
naaede den ønskelige Fuldkommenhed i saa Henseende.
I sine Fritimer spillede han Violin, men læste endnu
mere, og deriblandt gjærne Digtere, især komiske, og
fremfor alle Holberg. Han var altid munter og overgiven,
hans overlegne Aand spøgte med Alt og ligesom
spillede med hans Legeme. Han gik ikke, men sprang;
han sang lydeligt af fuldt Bryst, naar det kom over
ham, og var rig paa lystige Paafund.1) Med denne
prægtige Yngling som med den mere stille, dybsindige
Hans Ulrik sluttede Chr. Winther nu snart et inderligt
Venskab og levede med dem i Nykjøbing, indtil Poul
i 1812 blev Student og Hans Ulrik i 1814, medens Chr.
Winther paa Grund af Sygdom først blev det i 1815.
Mest i Chr. Winthers Moders Hjem fandt
Sammenkomsterne Sted. I det første Aar var en anden ung Poet
undertiden med der, nemlig Nicolaj Setoft, der blev
Student i 1811. Denne skriver i sit Mindedigt over
Poul Meller:
!) Se F. C. Olsen: Poul Møllers Levned, tredie Udg. af Efterl.
Skr., S. 6—7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
