Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bloch, „Drengene ere jo alt gode Kammerater, Dine to
og hendes. Du maa besøge hende i hendes Hjem. Du
kunde jo for Exempel give Dig til Ærende at spørge
hende, om hun muligviis vil tage Dine Sønner i Kost.
Det er da rimeligt, at Du ønsker dem i et mere dannet
Hus, end hvor de ere,1) og saaledes har Du passende
Anledning til at hilse paa Madam Winther, som, i
Forbigaaende sagt, er en fin Kone.“
Ved den sidste Bemærkning betragtede Meller
uvil-kaarligt sin gamle graa Frakke, der var pudset op af
en Landsby skrædder; men Bloch trøstede ham med, at
det ikke vilde komme Madam Winther an paa
Habitten: hun var meget fordomsfri.
Meller rømmede sig som sædvanligt, lagde Piben
bort, glattede paa sin afslidte Hat, tog sin Stok og gik.
Men, da han kom til Enkens Dør, varede det en god
Stund, førend han højt nok fik banket paa.
Et Øjeblik efter stod han Ansigt til Ansigt med en
meget lille, meget sirlig klædt Dame med smukke, kloge
Ansigtstræk og noget vist Tilbageholdent, Fornemt i sit
Væsen. Efter at have sagt ham, at hun var Den, han
spurgte efter, betragtede hun ham fast, idet hun ønskede
at høre hans Ærende og hans Nåvn; hun var sikker
paa, hun havde en simpel Lægmand for sig. Han
sagde Hvem han var, og, da hun hørte „Præsten
Rasmus MellerV1, læste man i hendes Aasyn en
umiskjen-delig Forundring og Glæde. Hun førte ham nu til Sæde
ved sin Side og fortalte ham, at hun, efter at have
gjort sig bekjendt med hans Værker, af hvilke hun ejede
De vare nok dengang komne fra Madam Høyberg til en
Skomager.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
