Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hed. Saaledes smykkede Antonie Bloch en Tid lang
ganske alene Chr. Winthers Helligdom. Som en fin
og fuldendt Violin ikke bør bruges i det store Orkester,
fordi den der ikke kommer til sin Ret, saaledes burde
hendes yndige og fine Væsen heller ikke tone sammen
med andre Hverdagsmenneskers.
I 1819 fælder han med et vemodigt Blik en Taare
ved at tænke paa den svundne Tid i Blochs Hus, og
om denne Taare siger han, idet han tiltaler Blochs’.
„Ach, sie erinnert mich oft an jene herrliche Zeit, als
Ihr die meinigen war’t, ich als der eure war!
Gonne denn diesen Liedern den Gang vom Herzen zu Herzen,
sind sie ja doch die Frucht jenes verflossenen Gliicks."
Blandt Begivenhederne fra Chr. Winthers senere
Skoleliv kan følgende tilføjes, som han selv har
optegnet paa et Stykke Papir, der findes mellem hans
Efterladenskaber: „Allerede før jeg blev Student, havde
jeg et Par Gange havt Lejlighed til at se og tale med
Rahbek og hans Hustru. Saaledes mindes jeg, da jeg
engang i Selskab med min Moder var i Besøg paa
Iselingen, at jeg traf dem der. Det var i Nøddetiden,
og, da vi engang spaserede i Skoven og plukkede
Nødder, kom Rahbek hen til mig og sagde: „Har Du
Nødder, saa giv mig dem,1) saa skal jeg være god
imod Dig til^ Artium". Han kom ikke til at opfylde
dette Løfte, da jeg i hans Fag blev examineret af en
Anden".
Sygdom forhalede Chr. Winthers Studenterexamen.
*) Det var jo Rahbeks Forkjærlighed for Nødder, der bragte
Ka?nma til at kalde ham for „Egernet".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
